Job 40

1 Og HERREN svarede Job og sagde:

I tako odgovarajuæi Gospod Jovu reèe:

2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Ko se prepire s Bogom, hoæe li ga uèiti? koji kudi Boga, neka odgovori na to.

3 Da svarede Job HERREN og sagde:

Tada Jov odgovori Gospodu i reèe:

4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Gle, ja sam malen, šta bih ti odgovorio? Meæem ruku svoju na usta svoja.

5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

Jednom govorih, ali neæu odgovarati; i drugom, ali neæu više.

6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

A Gospod opet odgovarajuæi Jovu iz vihora reèe:

7 "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Opaši se sada kao èovjek; ja æu te pitati, a ti mi kazuj.

8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Hoæeš li ti uništiti moj sud? hoæeš li mene osuditi da bi sebe opravdao?

9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Je li u tebe mišica kao u Boga? grmiš li glasom kao on?

10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

Okiti se sada èašæu i velièanstvom, u slavu i krasotu obuci se.

11 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

Prospi jarost gnjeva svojega, i pogledaj sve ponosite, i obori ih.

12 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,

Pogledaj sve ponosite, i ponizi ih, i potri bezbožnike na mjestu njihovu.

13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!

Zatrpaj ih sve u prah, i poveži im lice na skrivenu mjestu.

14 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Tada æu te i ja hvaliti da te èuva desnica tvoja.

15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

A gle, slon, kojega sam stvorio s tobom, jede travu kao vo;

16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

Gle, snaga mu je u bedrima njegovijem, i sila mu je u pupku trbuha njegova;

17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;

Diže rep svoj kao kedar, žile od jaja njegovijeh spletene su kao grane;

18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

Kosti su mu kao cijevi mjedene, zglavci kao poluge gvozdene.

19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

On je prvo izmeðu djela Božijih, tvorac njegov dao mu je maè.

20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

Gore nose mu piæu, i sve zvijerje poljsko igra se ondje.

21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;

U hladu liježe, u gustoj trsci i glibu.

22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.

Granata drveta zaklanjaju ga sjenom svojim, i opkoljavaju ga vrbe na potocima.

23 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

Gle, ustavlja rijeku da ne teèe, uzda se da æe ispiti Jordan gubicom svojom.

24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

Hoæe li ga ko uhvatiti na oèi njegove? zamku mu provuæi kroz nos?