Job 40

1 Og HERREN svarede Job og sagde:

Et adiecit Dominus, et locutus est ad Iob:

2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Numquid qui contendit cum Deo, tam facile conquiescit? utique qui arguit Deum, debet respondere ei.

3 Da svarede Job HERREN og sagde:

Respondens autem Iob Domino, dixit:

4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Qui leviter locutus sum, respondere quid possum? manum meam ponam super os meum.

5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

Unum locutus sum, quod utinam non dixissem: et alterum, quibus ultra non addam.

6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Respondens autem Dominus Iob de turbine, dixit:

7 "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te: et indica mihi.

8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Numquid irritum facies iudicium meum: et condemnabis me, ut tu iustificeris?

9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Et si habes brachium sicut Deus, et si voce simili tonas?

10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

Circumda tibi decorem, et in sublime erigere, et esto gloriosus, et speciosis induere vestibus.

11 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

Disperge superbos in furore tuo, et respiciens omnem arrogantem humilia.

12 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,

Respice cunctos superbos, et confunde eos, et contere impios in loco suo.

13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!

Absconde eos in pulvere simul, et facies eorum demerge in foveam:

14 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Et ego confitebor quod salvare te possit dextera tua.

15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

Ecce, Behemoth, quem feci tecum, foenum quasi bos comedet:

16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

Fortitudo eius in lumbis eius, et virtus illius in umbilico ventris eius.

17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;

Stringit caudam suam quasi cedrum, nervi testiculorum eius perplexi sunt.

18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

Ossa eius velut fistulae aeris, cartilago illius quasi laminae ferreae.

19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

Ipse est principium viarum Dei, qui fecit eum, applicabit gladium eius.

20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

Huic montes herbas ferunt: omnes bestiae agri ludent ibi.

21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;

Sub umbra dormit in secreto calami, et in locis humentibus.

22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.

Protegunt umbrae umbram eius, circumdabunt eum salices torrentis.

23 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

Ecce, absorbebit fluvium, et non mirabitur: et habet fiduciam quod influat Iordanis in os eius.

24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

In oculis eius quasi hamo capiet eum, et in sudibus perforabit nares eius.