Job 4

1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

Lalu berbicaralah Elifas, katanya: "Ayub, kesalkah engkau bila aku bicara? Tak sanggup aku berdiam diri lebih lama.

2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

Banyak orang telah kauberi pelajaran, dan mereka yang lemah telah kaukuatkan.

4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

Kata-katamu yang memberi semangat, membangunkan orang yang tersandung, lemas dan penat.

5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

Tetapi kini engkau sendiri ditimpa duka; kau terkejut, dan menjadi putus asa.

6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

Bukankah engkau setia kepada Allah; bukankah hidupmu tiada cela? Jika begitu, sepantasnyalah engkau yakin dan tak putus asa.

7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

Pikirlah, pernahkah orang yang tak bersalah ditimpa celaka dan musibah?

8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

Aku tahu dari pengamatan bahwa orang yang membajak ladang kejahatan, dan menabur benih bencana bagai biji tanaman, akan menuai celaka dan kesusahan!

9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

Bagai badai, begitulah murka Allah membinasakan mereka hingga punah!

10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

Orang jahat mengaum dan meraung, bagaikan singa mereka menggerung. Tetapi Allah membungkam mereka serta mematahkan gigi-giginya.

11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

Mereka mati seperti singa kekurangan makanan, sehingga anak-anaknya bercerai-berai tak keruan.

12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

Pernah suatu wahyu sampai kepadaku, bagaikan bisikan halus dalam telingaku.

13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

Tidurku terganggu dan terusik olehnya, seperti mendapat mimpi yang buruk di malam buta.

14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

Aku pun terkejut dan menggigil gentar; seluruh tubuhku bergundang, gemetar.

15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

Angin sepoi menyentuh wajahku, maka tegaklah bulu romaku.

16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

Suatu sosok berdiri di hadapanku; kutatap, tetapi ia asing bagiku. Lalu kudengar bunyi suara memecah heningnya suasana,

17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

'Mungkinkah manusia tanpa salah di hadapan Allah? Mungkinkah ia tidak bercela di mata Penciptanya?

18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

Bahkan hamba-hamba Allah di surga, tak dapat dipercayai oleh-Nya. Bahkan pada malaikat-malaikat-Nya didapati-Nya kesalahan dan cela.

19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

Apalagi makhluk dari tanah liat makhluk debu yang dapat dipencet seperti ngengat!

20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

Makhluk itu hidup di waktu pagi, lalu mati terlantar di senja hari, dan untuk selamanya ia tak diingat lagi.

21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."

Maka hilanglah segala yang dimiliki; ia pun mati tanpa beroleh akal budi.'