Job 39

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

Thaelpang kah sathai a piil tue na ming tih sayuk a rhai na dawn a?

2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

Hla a cup la na tae tih a piil tue na ming a?

3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

A ca rhoek loh a koisu uh tih a huel daengah a bungtloh loh a hlah.

4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

A ca a man uh te cangpai neh rhoeng tih a caeh uh phoeiah tah amih taengla mael uh pawh.

5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Sayalh la kohong marhang aka hlah te unim? Laak lueng kah kuelrhui aka hlam te unim?

6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

A im te kolken la, a dungtlungim te lungkaehlai la ka khueh.

7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

Khorha kah hlangping te a lawn tih aka tueihno kah pang ol hnatun pawh.

8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

A luemnah tlang te a cawt tih sulhing boeih te a yoep.

9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Cung loh nang taengah a thohtat hamla a huem vetih na kongduk dongah rhaeh aya?

10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Cung te a rhuivaeh kong ah na pael vetih nang hnukah tuikol te a thoe aya?

11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

A thadueng a len dongah a soah na pangtung vetih na thaphu te a taengah na hnoo aya?

12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

Na cangti te a khuen, a khuen vetih na cangtilhmuen a coi ni tila te te na tangnah a?

13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

Kalaukva kah phae loh yoka cakhaw bungrho phaemul neh a dii aih nim.

14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

A duei te diklai dongah a hnoo tih laipi khuiah a awp.

15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

A kho loh a hep te a hnilh tih kohong mulhing long khaw te te a til.

16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

A ca rhoek te amah kah pawt bangla a hit sak tih a poeyoek la a thaphu te birhihnah pawh.

17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

Pathen loh anih te cueihnah a hnilh sak tih a taengah yakmingnah tael pah pawh.

18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

Hmuensang la a phuel uh tue vaegah tah marhang neh a sokah aka ngol te a nueih thil.

19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

Marhang taengah thayung thamal na paek a? A rhawn te a hnoo neh na thing pah a?

20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

Anih te kaisih bangla na pet sak a? A phit vaengkah mueithennah khaw mueirhih la poeh.

21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

Tuikol te a phuet uh vaengah thadueng neh a ngaingaih lungpok haica doe hamla pawk.

22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

Rhihnah te a nueih thil tih a rhihyawp pawt dongah cunghang ha lamloh a mael moenih.

23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

A taengah liva a khoek tih caai neh soe kaw hmaihluei la om.

24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

Hinghuen neh khoponah neh diklai a coih tih tuki ol te tangnah pawh.

25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

Tuki te a rhoeh la, “Ahuei,” a ti nah tih caemtloek vaengkah mangpa khohum neh tamlung te a hla lamloh a huep.

26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

Nang kah yakmingnah dongah nim mutlo loh a phae a phuel tih a ding, a phae te tuithim la a phuel?

27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

Nang kah ka dongah atha te sang hang tih a bu a pomsang a?

28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

Thaelpang ah kho a sak tih thaelpang hmuisum neh rhalvong ah khaw rhaeh ta.

29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

Te lamloh caak a thaih tih a hla lamkah te a mik loh a paelki.

30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

Te vaengah a vapuel, a vapuel loh thii a caep uh tih rhok om nah ah hnap om,” a ti nah.