Job 37

1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

“Pou sa, menm kè mwen konn tranble. Li vòltije kite plas li.

2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

Koute, O koute byen bri vwa L, k ap gwonde tankou tonnè ak bri tonnè a k ap sòti nan bouch Li.

3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

Anba tout syèl la, Li lage sa nèt ale, ak loray Li jis rive nan tout pwent tè a.

4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Apre sa, yon gwo vwa ki rele fò; Li gwonde ak vwa majeste Li a. Li pa menm ralanti eklè lè yo tande vwa L.

5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Bondye gwonde avèk vwa mèvèy Li a. L ap fè gwo bagay ke nou pa kab menm konprann.

6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Paske a lanèj la, Li di: ‘Tonbe sou latè’, e a inondasyon lapli a, Li di: ‘Kontinye tonbe fò’.

7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Li sele men a chak òm, pou tout moun kab konnen zèv Li yo.

8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

Konsa, tout bèt sovaj va antre nan kav yo e rete lakay yo.

9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

Men sòti nan sid, tanpèt la parèt e nan nò, fredi a.

10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

Soti nan souf Bondye, se glas ki fèt, e sifas dlo yo vin glasi.

11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Anplis, Li chaje vapè yo ak dlo e fè nwaj la vin lou; Li fè nwaj la gaye pou vide ekleraj Li.

12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

Li chanje; Li gide l vire tounen pou l kab fè nenpòt sa Li kòmande l sou tout sifas tè a.

13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Se swa pou koreksyon, oswa pou mond Li an, oswa pou lanmou dous Li a, Li fè sa vin rive.

14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

“Tande sa byen, O Job; Kanpe, e obsève mèvèy Bondye yo.

15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Èske ou konnen kijan Bondye etabli tout sila yo, e fè ekleraj nan nwaj Li yo vin limen?

16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

Èske ou konnen bagay a chak kouch nan nwaj yo, mèvèy a Sila a ki pafè nan konesans?

17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

Poukisa vètman ou cho lè tè a kalm akoz van sid la?

18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

Èske ou menm tou, ansanm avè L, ka ouvri syèl yo ki gen gran fòs tankou yon miwa metal ki fann nan dife?

19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Enstwi nou kisa pou nou ta pale Li; paske akoz fènwa a, nou pa kab byen ranje ka nou.

20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Èske yo va di Li ke mwen ta renmen pale? Oswa èske yon nonm ta pito di ke li ta vle vin anglouti nèt?

21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

“Alò lezòm pa wè limyè ki klere nan syèl yo sof ke van an fin pase e eklèsi nwaj yo.

22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Sòti nan nò, se reyon majeste an lò; Bondye antoure ak majeste etonnan.

23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

Toupwisan an, —nou pa kab jwenn Li. Li egzalte nan pouvwa Li. Jistis Li ak ladwati Li gran; Li pa janm oprime.

24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

Se pou sa lezòm plen lakrent ak respe Li; Li pa konsidere okenn moun ki saj nan kè.”