Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
pronuntians itaque Heliu etiam haec locutus est
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
audite sapientes verba mea et eruditi auscultate me
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
auris enim verba probat et guttur escas gustu diiudicat
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
iudicium eligamus nobis et inter nos videamus quid sit melius
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
quia dixit Iob iustus sum et Deus subvertit iudicium meum
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
in iudicando enim me mendacium est violenta sagitta mea absque ullo peccato
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
quis est vir ut est Iob qui bibit subsannationem quasi aquam
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
qui graditur cum operantibus iniquitatem et ambulat cum viris impiis
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
dixit enim non placebit vir Deo etiam si cucurrerit cum eo
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
ideo viri cordati audite me absit a Deo impietas et ab Omnipotente iniquitas
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
opus enim hominis reddet ei et iuxta vias singulorum restituet
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
vere enim Deus non condemnabit frustra nec Omnipotens subvertet iudicium
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
quem constituit alium super terram aut quem posuit super orbem quem fabricatus est
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
si direxerit ad eum cor suum spiritum illius et flatum ad se trahet
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
deficiet omnis caro simul et homo in cinerem revertetur
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
si habes ergo intellectum audi quod dicitur et ausculta vocem eloquii mei
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
numquid qui non amat iudicium sanare potest et quomodo tu eum qui iustus est in tantum condemnas
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
qui dicit regi apostata qui vocat duces impios
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
qui non accipit personas principum nec cognovit tyrannum cum disceptaret contra pauperem opus enim manuum eius sunt universi
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
subito morientur et in media nocte turbabuntur populi et pertransibunt et auferent violentum absque manu
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
oculi enim eius super vias hominum et omnes gressus eorum considerat
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
non sunt tenebrae et non est umbra mortis ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
neque enim ultra in hominis potestate est ut veniat ad Deum in iudicium
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
conteret multos innumerabiles et stare faciet alios pro eis
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
novit enim opera eorum et idcirco inducet noctem et conterentur
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
quasi impios percussit eos in loco videntium
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
qui quasi de industria recesserunt ab eo et omnes vias eius intellegere noluerunt
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni et audiret vocem pauperum
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
ipso enim concedente pacem quis est qui condemnet ex quo absconderit vultum quis est qui contempletur eum et super gentem et super omnes homines
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
quia ergo ego locutus sum ad Deum te quoque non prohibeo
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
si erravi tu doce me si iniquitatem locutus sum ultra non addam
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
numquid a te Deus expetit eam quia displicuit tibi tu enim coepisti loqui et non ego quod si quid nosti melius loquere
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
viri intellegentes loquantur mihi et vir sapiens audiat me
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Iob autem stulte locutus est et verba illius non sonant disciplinam
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
pater mi probetur Iob usque ad finem ne desinas in hominibus iniquitatis
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
quia addit super peccata sua blasphemiam inter nos interim constringatur et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum
