Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Et Élihu reprit la parole et dit:
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
Sages, écoutez mes paroles, et vous qui avez de la connaissance, prêtez-moi l’oreille;
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
Car l’oreille éprouve les discours, comme le palais goûte les aliments.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Choisissons pour nous ce qui est juste, et reconnaissons entre nous ce qui est bon.
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Car Job a dit: Je suis juste, et Dieu a écarté mon droit;
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Mentirai-je contre ma droiture? ma blessure est incurable, sans qu’il y ait de transgression.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Qui est l’homme qui soit comme Job? Il boit la moquerie comme l’eau;
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Il marche dans la compagnie des ouvriers d’iniquité, et il chemine avec les hommes méchants.
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
Car il a dit: Il ne profite de rien à l’homme de trouver son plaisir en Dieu.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
C’est pourquoi, hommes de sens, écoutez-moi: Loin de Dieu la méchanceté, et loin du Tout-puissant l’iniquité!
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Car il rendra à l’homme ce qu’il aura fait, et il fera trouver à chacun selon sa voie.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Certainement Dieu n’agit pas injustement, et le Tout-puissant ne pervertit pas le droit.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Qui a confié la terre à ses soins, et qui a placé le monde entier [sous lui]?
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
S’il ne pensait qu’à lui-même et retirait à lui son esprit et son souffle,
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Toute chair expirerait ensemble et l’homme retournerait à la poussière.
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
Si [tu as] de l’intelligence, écoute ceci; prête l’oreille à la voix de mes paroles.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Celui qui hait la justice gouvernera-t-il donc? Et condamneras-tu le juste par excellence?
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
Dira-t-on Bélial, au roi? – Méchants, aux nobles?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
[Combien moins] à celui qui ne fait pas acception de la personne des princes, et qui n’a pas égard au riche plutôt qu’au pauvre; car ils sont tous l’œuvre de ses mains.
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
Ils mourront en un moment; au milieu de la nuit les peuples chancellent et s’en vont, et les puissants sont retirés sans main.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
Car ses yeux sont sur les voies de l’homme, et il voit tous ses pas.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
Il n’y a pas de ténèbres, il n’y a pas d’ombre de la mort, où puissent se cacher les ouvriers d’iniquité.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Car il ne pense pas longtemps à un homme pour le faire venir devant Dieu en jugement.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Il brise les puissants, sans examen, et il fait que d’autres se tiennent à leur place;
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
En effet il connaît leurs œuvres: il les renverse de nuit, et ils sont écrasés.
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Il les frappe comme des méchants dans le lieu où ils sont en vue,
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Parce qu’ils se sont retirés de lui, et qu’ils n’ont pas considéré toutes ses voies,
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
Pour faire monter vers lui le cri du pauvre, en sorte qu’il entende le cri des malheureux.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
Quand il donne la tranquillité, qui troublera? Il cache sa face, et qui le verra? [Il fait] ainsi, soit à une nation, soit à un homme,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
Pour empêcher l’homme impie de régner, pour écarter du peuple les pièges.
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Car a-t-il [jamais] dit à Dieu: Je porte ma peine, je ne ferai plus de mal;
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
Ce que je ne vois pas, montre-le-moi; si j’ai commis l’iniquité, je ne le referai pas?
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
Rétribuera-t-il selon tes pensées? car tu as rejeté [son jugement], car toi, tu as choisi, et non pas moi; ce que tu sais, dis-le donc.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Les hommes de sens me diront, et un homme sage qui m’écoute:
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job n’a pas parlé avec connaissance, et ses paroles ne sont pas intelligentes;
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Je voudrais que Job soit éprouvé jusqu’au bout, parce qu’il a répondu à la manière des hommes iniques;
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
Car il a ajouté à son péché la transgression; il bat des mains parmi nous, et multiplie ses paroles contre Dieu.
