Job 33

1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!

Èuj dakle, Jove, besjedu moju, i slušaj sve rijeèi moje.

2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;

Evo, sad otvoram usta svoja; govori jezik moj u ustima mojim.

3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.

Po pravom srcu mom biæe rijeèi moje, i misao èistu izreæi æe usne moje.

4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

Duh Božji stvorio me je, i dah svemoguæega dao mi je život.

5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

Ako možeš, odgovori mi, pripravi se i stani mi nasuprot.

6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;

Evo, ja æu biti mjesto Boga, kao što si rekao; od kala sam naèinjen i ja.

7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

Eto, strah moj neæe te strašiti, i ruka moja neæe te tištati.

8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:

Rekao si dakle preda mnom, i èuo sam glas tvojih rijeèi:

9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;

Èist sam, bez grijeha, prav sam i nema bezakonja na meni.

10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;

Evo, traži zadjevicu sa mnom, drži me za svoga neprijatelja.

11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."

Meæe u klade noge moje, vreba po svijem stazama mojim.

12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

Eto, u tom nijesi pravedan, odgovaram ti; jer je Bog veæi od èovjeka.

13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?

Zašto se preš s njim, što za sva djela svoja ne odgovara?

14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

Jedanput govori Bog i dva puta; ali èovjek ne pazi.

15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;

U snu, u utvari noænoj, kad tvrd san padne na ljude, kad spavaju u postelji,

16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder

Tada otvora uho ljudima i nauku im zapeèaæava,

17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,

Da bi odvratio èovjeka od djela njegova, i zaklonio od njega oholost;

18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.

Da bi saèuvao dušu njegovu od jame, i život njegov da ne naiðe na maè.

19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;

I kara ga bolovima na postelji njegovoj, i sve kosti njegove teškom bolešæu.

20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad

Tako da se životu njegovu gadi hljeb i duši njegovoj jelo najmilije;

21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

Nestaje tijela njegova naoèigled, i izmalaju se kosti njegove, koje se prije nijesu vidjele,

22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.

I duša se njegova približuje grobu, i život njegov smrti.

23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,

Ako ima glasnika, tumaèa, jednoga od tisuæe, koji bi kazao èovjeku dužnost njegovu,

24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"

Tada æe se smilovati na nj, i reæi æe: izbavi ga da ne otide u grob; našao sam otkup.

25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.

I pomladiæe se tijelo njegovo kao u djeteta, i povratiæe se na dane mladosti svoje,

26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

Moliæe se Bogu, i pomilovaæe ga, i gledaæe lice njegovo radujuæi se, i vratiæe èovjeku po pravdi njegovoj.

27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!

Gledajuæi ljudi reæi æe: bijah zgriješio, i što je pravo izvrnuo, ali mi ne pomože.

28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

On izbavi dušu moju da ne otide u jamu, i život moj da gleda svjetlost.

29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket

Gle, sve ovo èini Bog dva puta i tri puta èovjeku,

30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!

Da bi povratio dušu njegovu od jame, da bi ga obasjavala svjetlost živijeh.

31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

Pazi, Jove, slušaj me, muèi, da ja govorim.

32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

Ako imaš što reæi, odgovori mi; govori, jer sam te rad opravdati;

33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!

Ako li ne, slušaj ti mene; muèi, i nauèiæu te mudrosti.