Job 33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
Therfor, Joob, here thou my spechis, and herkene alle my wordis.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Lo! Y haue openyd my mouth, my tunge schal speke in my chekis.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Of symple herte ben my wordis, and my lippis schulen speke clene sentence.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
The spirit of God made me, and the brething of Almyyti God quykenyde me.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
If thou maist, answere thou to me, and stoonde thou ayens my face.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Lo! God made me as and thee; and also Y am formyd of the same cley.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Netheles my myracle make thee not afeerd, and myn eloquence be not greuouse to thee.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
Therfor thou seidist in myn eeris, and Y herde the vois of thi wordis;
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Y am cleene, and with out gilt, and vnwemmed, and wickidnesse is not in me.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
`For God foond querels in me, therfor he demyde me enemy to hym silf.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
He hath set my feet in a stok; he kepte alle my pathis.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Therfor this thing it is, in which thou art not maad iust; Y schal answere to thee, that God is more than man.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Thou stryuest ayenus God, that not at alle wordis he answeride to thee.
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
God spekith onys, and the secounde tyme he rehersith not the same thing.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
God spekith bi a dreem in the visioun of nyyt, whanne sleep fallith on men, and thei slepen in the bed.
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
Thanne he openith the eeris of men, and he techith hem, `and techith prudence;
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
that he turne awei a man fro these thingis whiche he made, and delyuere hym fro pride; delyuerynge his soule fro corrupcioun,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
and his lijf, that it go not in to swerd.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
Also God blameth a synnere bi sorewe in the bed, and makith alle the boonys of hym `to fade.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
Breed is maad abhomynable to hym in his lijf, and mete desirable `bifor to his soule.
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
His fleisch schal faile for rot, and hise boonys, that weren hilid, schulen be maad nakid.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
His soule schal neiye to corrupcioun, and his lijf to thingis `bryngynge deeth.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
If an aungel, oon of a thousynde, is spekynge for hym, that he telle the equyte of man, God schal haue mercy on hym,
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
and schal seie, Delyuere thou hym, that he go not doun in to corrupcioun; Y haue founde in what thing Y schal do merci to hym.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
His fleisch is wastid of turmentis; turne he ayen to the daies of his yonge wexynge age.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
He schal biseche God, and he schal be quemeful to hym; and he schal se his face in hertly ioye, and he schal yelde to man his riytfulnesse.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
He schal biholde men, and he schal seie, Y haue synned, and verili Y haue trespassid; and Y haue not resseyued, as Y was worthi.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
For he delyueride his soule, that it schulde not go in to perischyng, but that he lyuynge schulde se liyt.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Lo! God worchith alle these thingis in thre tymes bi alle men;
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
that he ayen clepe her soulis fro corrupcioun, and liytne in the liyt of lyuynge men.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
Thou, Joob, perseyue, and here me, and be thou stille, the while Y speke.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Sotheli if thou hast what thou schalt speke, answere thou to me, speke thou; for Y wole, that thou appere iust.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
That if thou hast not, here thou me; be thou stille, and Y schal teche thee wisdom.
