Job 33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
Job, ka olthui hnatun dae lamtah ka ol boeih he hnakaeng thil laeh.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Ka ka ong coeng he. Ka ka khuikah ka lai loh a thui.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Ka ol he ka lungbuei dueng lamkah tih ka hmuilai kah mingnah loh cimphan la a thui.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
Pathen Mueihla loh kai n'saii tih Tlungthang kah hiil loh kai n'hing sak.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Kai thuung hamla na coeng mak atah tawn uh lamtah ka mikhmuh ah pai laeh.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Pathen taengah kai he nang ka bangla ka om tih kai khaw dikpo lamkah ni m'pet.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Kai he mueirhih moenih nang n'let sak mako. Ka kut long khaw nang n'nan thil mahpawh.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
Tedae ka hna ah na thui tih olthui ol khaw ka yaak.
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
“Ka cil tih boekoek ka khueh moenih. Ka caih tih kai taengah thaesainah om moenih.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Te cakhaw kai taengkah noihhainah a hmuh vaengah kai amah kah thunkha bangla a moeh.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
Ka kho he hloong dongah a buen tih ka caehlong boeih a dawn,” na ti.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Tedae na tang moenih he. Pathen he hlanghing lakah a len dongah nang te kan doo.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Balae tih amah te na ho. A ol te boeih n'doo moenih ta.
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
Pathen loh pakhat la a thui dae a hmuhming pawt atah hnavoei la a thui.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
Ih loh hlang a hnah vaengkah khoyin olphong mueimang ah khaw, thingkong dongkah a ngam vaengah khaw,
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
Hlang hna te a khui sak tih amih kah rhalrhingnah neh a daeng pah.
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
Hlang loh a khoboe lamkah a nong sak tih hlang lamkah koevoeinah a khuk pah.
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
A hinglu te vaam khui lamloh, a hingnah te pumcumnah loh a paan khui lamkah a hoeptlang.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
A thingkong dongah nganboh neh a tluung tih tuituknah loh a rhuhrhong boeih te phat a thuek pah.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
A hingnah loh buh te khaw a hinglu loh hoehhamnah maeh khaw a lawt pah.
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
A saa te caphoei cuk bangla mueihmuh ah a khah tih a rhuh a hmuh pawt khaw a ming sak.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
A hinglu loh vaam khuila, a hingnah te aka duek rhoek taengla pawk.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Anih kah duengnah te hlang taengah aka puen la thawngkhat lamkah pakhat ngawn tah amah taengah puencawn oldoe om khaming.
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
Te dongah anih te a rhen mai vetih, 'Tlansum ka dang tih hlan kah aka suntla khui lamloh anih he doek laeh,’ ti mai koinih.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
A saa te camoe bangla noe vetih a cacawn tue vaengkah bangla saibawn suidae.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Pathen taengah a thangthui vanbangla anih te a moeithen ta. A maelhmai te tamlung neh a hmuh vaengah tah anih te hlanghing taengah duengnah neh a mael sak.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Hlang rhoek taengla a mae tih, “Ka tholh tih a thuem te a paihaeh sak dae kai taengah n'yook sak moenih.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
Kamah hinglu, hinglu van tah hlan a paan khui lamloh a lat. Te dongah ka hingnah neh a hingnah loh vangnah te hmu saeh.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
He boeih he Pathen loh hlang taengah voei nit voei thum a saii ne.
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
Hlan khui lamkah a hinglu te hingnah khosae neh tue hamla a mael sak.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
Job nang hnatung lamtah kai ol he hnatun. Hilphah lamtah kai loh kan thui eh.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Kai nan thuung ham ol a om atah thui lah. Nang tang sak ham ka ngaih dongah ni.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Kai taengkah he na hnatun pawt atah hilphah lamtah nang te cueihnah kan cang sak bitni,” a ti nah.
