Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
我わが目と約を立たり 何ぞ小艾を慕はんや
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
然せば上より神の降し給ふ分は如何なるべきぞ 高處より全能者の與へ給ふ業は如何なるべきぞ
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
惡き人には滅亡きたらざらんや 善らぬ事を爲す者には常ならぬ災禍あらざらんや
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
彼わが道を見そなはし わが歩履をことごとく數へたまはざらんや
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
我虚誕とつれだちて歩みし事ありや わが足虚僞に奔從がひし事ありや
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
請ふ公平き權衡をもて我を稱れ 然ば神われの正しきを知たまはん
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
わが歩履もし道を離れ わが心もしわが目に隨がひて歩み わが手にもし汚のつきてあらば
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
我が播たるを人食ふも善し わが産物を根より拔るるも善し
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
われもし婦人のために心まよへる事あるか 又は我もしわが隣の門にありて伺ひし事あらば
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
わが妻ほかの人のために臼磨き ほかの人々かれの上に寢るも善し
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
其は是は重き罪にして裁判人に罰せらるべき惡事なればなり
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
是はすなはち滅亡にまでも燬いたる火にしてわが一切の産をことごとく絶さん
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
わが僕あるひは婢の我と辯爭ひし時に我もし之が權理を輕んぜし事あらば
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
神の起あがりたまふ時には如何せんや 神の臨みたまふ時には何と答へまつらんや
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
われを胎内に造りし者また彼をも造りたまひしならずや われらを腹の内に形造りたまひし者は唯一の者ならずや
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
我もし貧き者にその願ふところを獲しめず 寡婦をしてその目おとろへしめし事あるか
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
または我獨みづから食物を啖ひて孤子にこれを啖はしめざりしこと有るか
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
(却つて彼らは我が若き時より我に育てられしこと父におけるが如し 我は胎内を出てより以來寡を導びく事をせり)
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
われ衣服なくして死んとする者あるひは身を覆ふ物なくして居る人を見し時に
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
その腰もし我を祝せず また彼もしわが羊の毛にて温まらざりし事あるか
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
われを助くる者の門にをるを見て我みなしごに向ひて手を上し事あるか
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
然ありしならば肩骨よりしてわが肩おち骨とはなれてわが腕折よ
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
神より出る災禍は我これを懼る その威光の前には我 能力なし
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
我もし金をわが望となし 精金にむかひて汝わが所頼なりと言しこと有か
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
我もしわが富の大なるとわが手に物を多く獲たることを喜びしことあるか
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
われ日の輝くを見または月の輝わたりて歩むを見し時
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
心竊にまよひて手を口に接しことあるか
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
是もまた裁判人に罪せらるべき惡事なり 我もし斯なせし事あらば上なる神に背しなり
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
我もし我を惡む者の滅亡るを喜び 又は其災禍に罹るによりて自ら誇りし事あるか
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
（我は之が生命を呪ひ索めて我口に罪を犯さしめし如き事あらず）
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
わが天幕の人は言ずや彼の肉に飽ざる者いづこにか在んと
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
旅人は外に宿らず わが門を我は街衢にむけて啓けり
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
我もしアダムのごとくわが罪を蔽ひ わが惡事を胸に隱せしことあるか
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
すなはち大衆を懼れ宗族の輕蔑に怖ぢて口を閉ぢ門を出ざりしごとき事あるか
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
嗚呼われの言ところを聽わくる者あらまほし(我が花押ここに在り 願くは全能者われに答へたまへ)我を訴ふる者みづから訴訟状を書け
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
われ必らず之を肩に負ひ冠冕のごとくこれを首に結ばん
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
我わが歩履の數を彼に述ん 君王たる者のごとくして彼に近づかん
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
わが田圃號呼りて我を攻め その阡陌ことごとく泣さけぶあるか
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
若われ金を出さずしてその産物を食ひ またはその所有主をして生命を失はしめし事あらば
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
小麥の代に蒺藜生いで 大麥のかはりに雜草おひ出るとも善し ヨブの詞をはりぬ
