Job 30

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

Tetapi kini aku diejek oleh orang yang lebih muda. Dahulu ayah mereka kupandang terlalu hina untuk menjaga dombaku bersama anjing gembala.

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

Bagiku mereka tidak berguna karena sudah kehabisan tenaga.

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

Mereka lapar dan menderita sekali, sehingga makan akar kering di gurun yang sunyi.

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

Mereka mencabut belukar di padang belantara lalu memakan baik daun maupun akarnya.

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Mereka diusir dengan tengking seperti orang mengusir maling.

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

Mereka tinggal di dalam gua-gua; lubang-lubang di dinding gunung menjadi rumah mereka.

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

Di rimba mereka meraung-raung seperti binatang, berkelompok di bawah semak belukar di hutan.

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

Mereka tak bernama dan tak berharga, orang-orang yang sudah dihalau dari negerinya.

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

Sekarang mereka datang dan aku ditertawakannya; bagi mereka, aku ini lelucon belaka.

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

Aku dipandang oleh mereka hina dan keji, bahkan mukaku mereka ludahi.

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

Karena Allah membuat aku lemah tidak berdaya, mereka melampiaskan amukan mereka.

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

Gerombolan itu menyerang aku dari depan, dan kejatuhanku mereka rencanakan.

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Mereka memotong jalanku untuk membinasakan aku; tak seorang pun menghalangi ketika mereka menyerbu.

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

Bagaikan banjir mereka dobrak tembok pertahananku; beramai-ramai mereka datang menindih tubuhku.

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Kedahsyatan meliputi diriku; bagaikan hembusan angin, harga diriku berlalu; bagaikan awan lewat, hilanglah kebahagiaanku.

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

Sekarang hampir matilah aku; tak ada keringanan bagi deritaku.

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Pada waktu malam semua tulangku nyeri; rasa sakit yang menusuk tak kunjung berhenti.

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Allah mencengkeram aku pada leher bajuku sehingga pakaianku menggelambir pada tubuhku.

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Ke dalam lumpur aku dihempaskan-Nya, aku menjadi seperti sampah saja!

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Aku berseru kepada-Mu, ya Allah, Kau tak memberi jawaban; bila aku berdoa, Kau tak memperhatikan.

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Engkau berlaku kejam terhadapku, Kautindas aku dengan seluruh kekuatan-Mu.

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

Engkau membiarkan angin melayangkan aku; dalam angin ribut Kauombang-ambingkan diriku.

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Aku tahu, Kaubawa aku kepada alam kematian, tempat semua yang hidup dikumpulkan.

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Mengapa Kau menyerang orang yang celaka, yang tak dapat berbuat apa pun kecuali mohon iba?

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Bukankah aku menangis bersama orang yang kesusahan, dan mengasihani orang yang berkekurangan?

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Aku mengharapkan bahagia dan terang, tapi kesukaran dan kegelapanlah yang datang.

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Aku terkoyak oleh duka dan nestapa; hari demi hari makin banyak yang kuderita.

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

Di dalam kelam, tanpa cahaya, aku berkeliaran; aku berdiri di muka umum, minta pertolongan.

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

Suaraku sedih penuh iba seperti tangis serigala dan burung unta.

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Kulitku menjadi hitam; tubuhku terbakar oleh demam.

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Dahulu kudengar musik gembira, kini hanya ratapan tangis belaka.