Job 3

1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

Lè l fini, Job te ouvri bouch li e te modi jou li te fèt la.

2 og Job tog til Orde og sagde:

Job te di:

3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

“Kite jou ke m te dwe fèt la peri, ak nwit ki te anonse ‘se yon gason ki fèt la.’

4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

Ke jou sa a kapab vin fènwa nèt. Pa kite Bondye anwo a pran swen li, ni limyè vin klere sou li.

5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

Kite fènwa avèk gwo tenèb reklame li. Kite fènwa jou sa a modi li.

6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

Selon nwit sa a, kite tenèb sezi li. Kite li pa gen rejwisans nan jou ane a. Kite li pa antre nan chif ki konte mwa yo.

7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

Koute byen, kite nwit sa a rete esteril. Pa kite okenn kri lajwa antre ladann.

8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";

Kite sila ki konn modi jou yo modi jou sa a, sila ki prè pou fè Levyatan leve kò l.

9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,

Kite zetwal lannwit li yo vin etenn. Kite li espere limyè, men pa twouve l. E kite li pa wè maten vin parèt,

10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

akoz li pa t fèmen ouvèti vant manman m, ni kache twoub devan zye m.

11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?

“Poukisa mwen pa t mouri lè m te fèt? Sòti nan vant li e mouri la menm?

12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

Poukisa jenou yo te resevwa m, e poukisa tete a, pou m ta pran?

13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

Paske koulye a mwen t ap gen tan kouche pou m jwenn lapè; mwen t ap dòmi depi lè sa a e mwen t ap twouve repo,

14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

ansanm ak wa ak konseye latè ki te rebati ansyen mazi yo pou kont yo;

15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

oswa avèk prens ki te gen lò yo, ki t ap plen lakay yo ak ajan;

16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

Oswa kon yon fòs kouch ki kache, mwen pa t ap egziste, kon yon pitit ki pa t janm wè limyè.

17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

La, mechan yo sispann fè laraj, e la moun fatige yo jwenn repo.

18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

Prizonye yo alèz ansanm. Yo p ap tande vwa a sipèvizè a.

19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

Ni piti, ni gran yo la. E esklav la lib de mèt li.

20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

“Poukisa limyè bay a sila ki soufri a, e lavi a nanm anmè a,

21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,

ki anvi wè lanmò, men nanpwen, e fouye plis pou twouve li pase trezò kache,

22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav

ki rejwi anpil e fè lwanj lè yo rive nan tonbo a?

23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

Poukisa limyè bay a yon nonm ak chemen an kache a, ke Bondye te jennen tout kote a?

24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

Paske soupi mwen yo parèt menm moman manje a rive devan ze m. Epi kri mwen yo vide tankou dlo.

25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

Paske sa m krent lan te vini sou mwen. Sa ke m pa vle wè a te tonbe sou mwen.

26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

Mwen pa alèz, ni mwen pa anpè. Mwen pa jwenn repo, ni m pa kal, men se boulvèsman ki vin parèt.”