Job 3

1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

此後，約伯開口咒詛自己的生日，

2 og Job tog til Orde og sagde:

說：

3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

願我生的那日 和說懷了男胎的那夜都滅沒。

4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

願那日變為黑暗； 願上帝不從上面尋找它； 願亮光不照於其上。

5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

願黑暗和死蔭索取那日； 願密雲停在其上； 願日蝕恐嚇它。

6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

願那夜被幽暗奪取， 不在年中的日子同樂， 也不入月中的數目。

7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

願那夜沒有生育， 其間也沒有歡樂的聲音。

8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";

願那咒詛日子且能惹動鱷魚的 咒詛那夜。

9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,

願那夜黎明的星宿變為黑暗， 盼亮卻不亮， 也不見早晨的光線；

10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

因沒有把懷我胎的門關閉， 也沒有將患難對我的眼隱藏。

11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?

我為何不出母胎而死？ 為何不出母腹絕氣？

12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

為何有膝接收我？ 為何有奶哺養我？

13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

不然，我就早已躺臥安睡，

14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

和地上為自己重造荒邱的君王、謀士，

15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

或與有金子、將銀子裝滿了房屋的王子 一同安息；

16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

或像隱而未現、不到期而落的胎， 歸於無有，如同未見光的嬰孩。

17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

在那裏惡人止息攪擾， 困乏人得享安息，

18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

被囚的人同得安逸， 不聽見督工的聲音。

19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

大小都在那裏； 奴僕脫離主人的轄制。

20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

受患難的人為何有光賜給他呢？ 心中愁苦的人為何有生命賜給他呢？

21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,

他們切望死，卻不得死； 求死，勝於求隱藏的珍寶。

22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav

他們尋見墳墓就快樂， 極其歡喜。

23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

人的道路既然遮隱， 上帝又把他四面圍困， 為何有光賜給他呢？

24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

我未曾吃飯就發出歎息； 我唉哼的聲音湧出如水。

25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

因我所恐懼的臨到我身， 我所懼怕的迎我而來。

26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

我不得安逸，不得平靜， 也不得安息，卻有患難來到。