< Job 29 >

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job siguió hablando.
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
“¡Ojalá volviera a los viejos tiempos en que Dios me cuidaba!
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
Su luz brillaba sobre mí y alumbraba mi camino en la oscuridad.
4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
Cuando era joven y fuerte, Dios era mi amigo y me hablaba en mi casa.
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
El Todopoderoso seguía conmigo y estaba rodeado de mis hijos.
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
Mis rebaños producían mucha leche, y el aceite fluía libremente de mis prensas de aceitunas.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
Salí a la puerta de la ciudad y me senté en la plaza pública.
8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
Los jóvenes me veían y se apartaban del camino; los ancianos me defendían.
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
Los dirigentes guardaron silencio y se taparon la boca con las manos.
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
Las voces de los funcionarios se acallaron; se callaron en mi presencia.
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
“Todos los que me escuchaban me alababan; los que me veían me elogiaban,
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
porque daba a los pobres que me llamaban y a los huérfanos que no tenían quien los ayudara.
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
Los que estaban a punto de morir me bendijeron; hice cantar de alegría a la viuda.
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Siendo sincero y actuando correctamente eran lo que yo llevaba como ropa.
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
Fui como los ojos para los ciegos y los pies para los cojos.
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
Fui como un padre para los pobres, y defendí los derechos de los extranjeros.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
Rompí la mandíbula de los malvados y les hice soltar su presa de los dientes.
18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
Pensé que moriría en casa, después de muchos años.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
Como un árbol, mis raíces se extienden hasta el agua; el rocío se posa en mis ramas durante la noche.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
Siempre se me concedían nuevos honores; mi fuerza se renovaba como un arco infalible.
21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
“La gente escuchaba atentamente lo que yo decía; se callaba al escuchar mis consejos.
22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
Una vez que yo hablaba, no tenían nada más que decir; lo que yo decía era suficiente.
23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
Me esperaban como quien espera la lluvia, con la boca abierta por la lluvia de primavera.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
Cuando les sonreía, apenas podían creerlo; mi aprobación significaba todo el mundo para ellos.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
Decidí el camino a seguir como su líder, viviendo como un rey entre sus soldados, y cuando estaban tristes los consolaba”.

< Job 29 >