Job 29

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Na Job el sifil mutawauk in kaskas:

2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

“Saok moul luk uh in ku in sifil folokla Oana ke pacl se God El tuh karinginyu ah.

3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

In pacl sac God El tuh wiyu na pacl nukewa, Ac ase kalem nu sik ke nga fufahsryesr in lohsr uh.

4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

In len ingo pa nga tuh arulana fokoko, Ac asruoki lun God nu sik arulana karingin inkul sik wo.

5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

God Kulana El tuh arulana wiyu, Ac tulik nutik nukewa elos muta yuruk.

6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

Yohk sronin titi lun cow ac nani nutik, Ac eot in itat olive nu ke oil, yohk oil soror kac.

7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

Pacl nukewa ma mwet matu in siti uh ac toeni, Ac nga eis acn sik inmasrlolos uh,

8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

Mwet fusr uh ac sa na sekinyula elos fin liyeyuyak, Ac mukul matu elos tuyak in akkalemye akfulat lalos nu sik.

9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

Mwet kol uh ac tui pac tila sramsram;

10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

Finne mwet ma fulat selos uh, ac misla pac.

11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

“Mwet nukewa su liyeyu meet, ku lohng sramsram keik, Elos ac kaksakinyu, ac srumunna woiyen orekma luk.

12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Ke mwet sukasrup elos tuh ngusr, nga kasrelos; Nga kasru pac tulik mukaimtal ma wangin mwet in kasrelos.

13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

Mwet ma muta in ongoiya elos kaksakinyu, Ac katinmas uh elos arulana engankin kasru nga oru nu selos.

14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

Pacl nukewa nga oru na ma suwohs ac pwaye.

15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

Nga oana atronmuta nu sin mwet kun, Ac oana nia nu sin mwet ma tia ku in fahsr.

16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

Nga oana sie papa nu sin mwet sukasrup, Ac nga tuh kasru mwetsac uh in kutena mwe ongoiya nu selos.

17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

Nga kunausla ku lun mwet sulallal, Ac molela mwet ma elos akkeokye uh.

18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

“Pacl nukewa nga tuh nunku mu moul luk ac loes na, Ac nga ac misa na in misla yurin tulik nutik, in lohm sik sifacna.

19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

Nga tuh oana soko sak ma oasr kof ke okah uh in pacl nukewa, Ac lah kac uh aksroksrokyeyuk pacl nukewa ke aunfong uh.

20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

Mwet nukewa tiana tui in kaksakinyu, Ac ku luk aksasuyeyuk pacl e nukewa.

21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

Pacl nga sang kas in luti uh, mwet uh ac misla Ac lohma in lohng ma nga fahk uh;

22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

Na ke safla sramsram luk uh, wanginna ma elos ac ku in sifilpa fahk. Kas luk ac tili nu in elos oana tulin af nu fin fohk pao;

23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

Mwet uh ac arulana engan in eis kas luk uh Oana ke mwet ima uh engan ke ac sifil afi.

24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

Nga israsr srisrik nu selos ke pacl wanginla finsrak lalos; Ac ngetnget kulang luk akkeyalos.

25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

Nga pa kololos, ac wotela ma elos in oru; Nga tuh kololos oana sie tokosra su kol un mwet mweun lal, Ac nga akwoyalos ke pacl elos asor.