Job 29

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Ayub nomedo wuoyo kawacho niya,

2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

“Yaye, mad ngʼato dwoka e ndalona machon kendo kinde mane Nyasaye orita maber,

3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

ka en koda kuonde duto kendo ka lerne ne menyona kuonde motimo mudho mane awuothe!

4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

Ee, mano kaka agombo ndalogo mane pod ategno, kinde mane Nyasaye gwedho oda nikech ne en osiepna,

5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

ma en ndalono ma Jehova Nyasaye Maratego ne pod ni koda kendo nyithinda noketa diere,

6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

ne en ndalo ma yorega ne dhi maber kendo yiende mag zeituni ne nyak maber.

7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

“Kindeno kane adonjo gie ranga dala mi abet e koma ei paw bura,

8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

to yawuowi ne weyona yo ka onena to jodongo to ne oana malo.

9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

Jotend ogendini ne weyo wuoyo, kendo negilingʼ thi ka giumo dhogi.

10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

Ruodhi kane onena to ne wuoyo gi dwol mapiny kendo onge ngʼama ne nyalo winjo gima negiwacho.

11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

Ngʼato angʼata mane owinja ne loso maber kuoma, kendo joma nonena ne pwoya,

12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

nikech ne akonyo joma odhier mane ywak ka dwaro kony, kod joma onge wuonegi mane onge gi joma dikonygi.

13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

Ngʼama ne chiegni tho nogwedha; kendo namiyo chuny dhako ma chwore otho duogo mi ower gi mor.

14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

Arwako tim makare kod adiera ka lepa.

15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

Ne abedo wangʼ muofni kendo tiende pudhe.

16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

Ne abedo wuon jochan; kendo ne akawo chandruok joma welo.

17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

Ne aketho teko mar joma thiro ji mi agologi e lwet joma dwaro hinyogi.

18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

“Ne aparo e chunya ni, ‘Tho biro kawa mos ka adak maber e dalana, kendo ka hika mae pinyni oniangʼ,

19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

Achalo gi yath, madongo e bath aora madongo ka ngʼich nikech tiendene ochwo pi kendo thoo biro bedo e bedena gotieno.

20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

Huma mara biro siko kalandore kendo tekra nosiki!’

21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

“Ji ne chikona itgi ka geno konyruok mathoth, negirito rieko mawuok e dhoga ka gilingʼ mos.

22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

Onge ngʼama ne loso bangʼa; wechena ne lwar e itgi mos ka ngʼidho.

23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

Ne girita ka joma rito koth ndalo oro, kendo negimor gi wechena mana ka joma rito kodh chwiri.

24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

Kane abwonjo kodgi to ne amako dhogi; kendo ler mane rieny koa e lela wangʼa, ne morogi ahinya.

25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

An ema ne anyisogi yo monego gilu kendo nabedo kaka ruodhgi; ne achalo ruoth e dier jokedo mage; bende ne achalo ngʼat mahoyo joma ywak.”