Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

I Jov nastavi besjedu svoju i reèe:

2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Tako da je živ Bog, koji je odbacio parbu moju, i svemoguæi, koji je ojadio dušu moju,

3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Dok je duša moja u meni, i duh Božji u nozdrvama mojim,

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Neæe usne moje govoriti bezakonja, niti æe jezik moj izricati prijevare.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Ne dao Bog da pristanem da imate pravo; dokle dišem, neæu otstupiti od svoje dobrote.

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Držaæu se pravde svoje, niti æu je ostaviti; neæe me prekoriti srce moje dokle sam živ.

7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Neprijatelj moj biæe kao bezbožnik, i koji ustaje na me, kao bezakonik.

8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Jer kako je nadanje licemjeru, kad se lakomi a Bog æe išèupati dušu njegovu?

9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

Hoæe li Bog uslišiti viku njegovu kad na nj doðe nevolja?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

Hoæe li se svemoguæemu radovati? hoæe li prizivati Boga u svako vrijeme?

11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Uèim vas ruci Božjoj, i kako je u svemoguæega ne tajim.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

Eto, vi svi vidite, zašto dakle jednako govorite zaludne stvari?

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

To je dio èovjeku bezbožnom od Boga, i našljedstvo koje primaju nasilnici od svemoguæega.

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Ako mu se množe sinovi, množe se za maè, i natražje njegovo neæe se nasititi hljeba.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Koji ostanu iza njega, na smrti æe biti pogrebeni, i udovice njihove neæe plakati.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

Ako nakupi srebra kao praha, i nabavi haljina kao blata,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

Što nabavi, obuæi æe pravednik, i srebro æe dijeliti bezazleni.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Gradi sebi kuæu kao moljac, i kao kolibu koju naèini èuvar.

19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

Bogat æe umrijeti a neæe biti pribran; otvoriæe oèi a nièega neæe biti.

20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Stignuæe ga strahote kao vode; noæu æe ga odnijeti oluja.

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Uzeæe ga vjetar istoèni, i otiæi æe; vihor æe ga odnijeti s mjesta njegova.

22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

To æe Bog pustiti na nj, i neæe ga žaliti; on æe jednako bježati od ruke njegove.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Drugi æe pljeskati rukama za njim, i zviždaæe za njim s mjesta njegova.