< Job 27 >

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Moreover Job continued his discourse, and said:
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
As God liveth, who hath rejected my cause, And the Almighty, who hath afflicted my soul;
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
As long as my breath is in me, And the spirit of God is in my nostrils,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Never shall my lips speak falsehood, Nor my tongue utter deceit.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
God forbid that I should acknowledge you to be just: To my last breath will I assert my integrity.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
I will hold fast my innocence, and not let it go; My heart reproacheth me for no part of my life.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
May mine enemy be as the wicked, And he that riseth up against me as the unrighteous!
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
For what is the hope of the wicked, when God cutteth off his web, And taketh away his life?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Will he listen to his cry, When trouble cometh upon him?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Can he delight himself in the Almighty, And call at all times upon God?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
I will teach you concerning the hand of God; That which is with the Almighty I will not conceal.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Behold, ye yourselves have all seen it; Why then do ye cherish such vain thoughts?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
This is the portion of the wicked man from God, —The inheritance which oppressors receive from the Almighty.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
If his children be multiplied, it is for the sword; And his offspring shall not be satisfied with bread.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Those of them that escape shall be buried by Death, And their widows shall not bewail them.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
Though he heap up silver as dust, And procure raiment as clay, —
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
He may procure, but the righteous shall wear it, And the innocent shall share the silver.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
He buildeth his house like the moth, Or like the shed which the watchman maketh.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
The rich man lieth down, and is not buried; In the twinkling of an eye he is no more.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Terrors pursue him like a flood; A tempest stealeth him away in the night.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
The east wind carrieth him away, and he perisheth; Yea, it sweepeth him away from his place.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
God sendeth his arrows at him, and doth not spare; He would fain escape from His hand.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Men clap their hands at him, And hiss him away from his place.

< Job 27 >