Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
A Jov odgovori i reèe:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Slušajte dobro rijeèi moje, i to æe mi biti od vas utjeha.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Potrpite me da ja govorim, a kad izgovorim, potsmijevajte se.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Eda li se ja èovjeku tužim? i kako ne bi bio žalostan duh moj?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Pogledajte na me, i divite se, i metnite ruku na usta.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Ja kad pomislim, strah me je, i groza poduzima tijelo moje.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Zašto bezbožnici žive? stare? i bogate se?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Sjeme njihovo stoji tvrdo pred njima zajedno s njima, i natražje njihovo pred njihovijem oèima.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Kuæe su njihove na miru bez straha, i prut Božji nije nad njima.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Bikovi njihovi skaèu, i ne promašaju; krave njihove tele se, i ne jalove se.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Ispuštaju kao stado djecu svoju, i sinovi njihovi poskakuju.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Podvikuju uz bubanj i uz gusle, vesele se uza sviralu.
Provode u dobru dane svoje, i zaèas slaze u grob. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
A Bogu kažu: idi od nas, jer neæemo da znamo za putove tvoje.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Šta je svemoguæi, da mu služimo? i kaka nam je korist, da mu se molimo?
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Gle, dobro njihovo nije u njihovoj ruci; namjera bezbožnièka daleko je od mene.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Koliko se puta gasi žižak bezbožnièki i dolazi im pogibao, dijeli im muke u gnjevu svom Bog?
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Bivaju li kao pljeva na vjetru, kao prah koji raznosi vihor?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Èuva li Bog sinovima njihovijem pogibao njihovu, plaæa im da osjete?
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Vide li svojim oèima pogibao svoju, i piju li gnjev svemoguæega?
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Jer šta je njima stalo do kuæe njihove nakon njih, kad se broj mjeseca njihovijeh prekrati?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Eda li æe Boga ko uèiti mudrosti, koji sudi visokima?
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Jedan umire u potpunoj sili svojoj, u miru i u sreæi.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Muzlice su mu pune mlijeka, i kosti su mu vlažne od moždina.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
A drugi umire ojaðene duše, koji nije uživao dobra.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Obojica leže u prahu, i crvi ih pokrivaju.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Eto, znam vaše misli i sudove, kojima mi èinite krivo.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Jer govorite: gdje je kuæa silnoga, i gdje je šator u kom nastavaju bezbožnici?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Nijeste li nikad pitali putnika? i što vam kazaše neæete da znate,
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Da se na dan pogibli ostavlja zadac, kad se pusti gnjev.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Ko æe ga ukoriti u oèi za život njegov? i ko æe mu vratiti što je uèinio?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Ali se iznosi u groblje i ostaje u gomili.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Slatke su mu grude od doline, i vuèe za sobom sve ljude, a onima koji ga pretekoše nema broja.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Kako me dakle naprazno tješite kad u odgovorima vašim ostaje prijevara?
