Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Respondens autem Job, dixit:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
[Audite, quæso, sermones meos, et agite pœnitentiam.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Sustinete me, et ego loquar: et post mea, si videbitur, verba, ridete.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Numquid contra hominem disputatio mea est, ut merito non debeam contristari?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Attendite me et obstupescite, et superponite digitum ori vestro.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Et ego, quando recordatus fuero, pertimesco, et concutit carnem meam tremor.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Quare ergo impii vivunt, sublevati sunt, confortatique divitiis?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Semen eorum permanet coram eis: propinquorum turba et nepotum in conspectu eorum.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Domus eorum securæ sunt et pacatæ, et non est virga Dei super illos.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Bos eorum concepit, et non abortivit: vacca peperit, et non est privata fœtu suo.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Egrediuntur quasi greges parvuli eorum, et infantes eorum exultant lusibus.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Tenent tympanum et citharam, et gaudent ad sonitum organi.
Ducunt in bonis dies suos, et in puncto ad inferna descendunt. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Qui dixerunt Deo: Recede a nobis, et scientiam viarum tuarum nolumus.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Quis est Omnipotens, ut serviamus ei? et quid nobis prodest si oraverimus illum?
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Verumtamen quia non sunt in manu eorum bona sua, consilium impiorum longe sit a me.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Quoties lucerna impiorum extinguetur, et superveniet eis inundatio, et dolores dividet furoris sui?
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Erunt sicut paleæ ante faciem venti, et sicut favilla quam turbo dispergit.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Deus servabit filiis illius dolorem patris, et cum reddiderit, tunc sciet.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Videbunt oculi ejus interfectionem suam, et de furore Omnipotentis bibet.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Quid enim ad eum pertinet de domo sua post se, et si numerus mensium ejus dimidietur?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Numquid Deus docebit quispiam scientiam, qui excelsos judicat?
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Iste moritur robustus et sanus, dives et felix:
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
viscera ejus plena sunt adipe, et medullis ossa illius irrigantur:
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
alius vero moritur in amaritudine animæ absque ullis opibus:
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
et tamen simul in pulvere dormient, et vermes operient eos.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Certe novi cogitationes vestras, et sententias contra me iniquas.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Dicitis enim: Ubi est domus principis? et ubi tabernacula impiorum?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Interrogate quemlibet de viatoribus, et hæc eadem illum intelligere cognoscetis:
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
quia in diem perditionis servatur malus, et ad diem furoris ducetur.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Quis arguet coram eo viam ejus? et quæ fecit, quis reddet illi?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Ipse ad sepulchra ducetur, et in congerie mortuorum vigilabit.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Dulcis fuit glareis Cocyti, et post se omnem hominem trahet, et ante se innumerabiles.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Quomodo igitur consolamini me frustra, cum responsio vestra repugnare ostensa sit veritati?]
