< Job 21 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
E GIOBBE rispose, e disse:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Date udienza al mio ragionamento, E ciò [mi] sarà [in vece delle] vostre consolazioni.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Comportatemi che io parli; E poichè avrò parlato, beffatevi pure.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Quant'è a me, il mio lamento [si addirizza] egli ad un uomo? E perchè non sarebbe distretto lo spirito mio?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Riguardate a me, e stupite, E mettetevi la mano in su la bocca.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Io stesso, [quando] me ne ricordo, sono tutto attonito, E la carne mia ne prende orrore.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Perchè vivono gli empi? [Perchè] invecchiano, ed anche son forti e vigorosi?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
La lor progenie [è] stabilita nel lor cospetto, insieme con loro; E i lor discendenti [son] davanti agli occhi loro.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Le case loro [non sono se non] pace, senza spavento; E la verga di Dio non [è] sopra loro.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
I lor tori ammontano, e non fallano; Le lor vacche figliano, e non isperdono.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Essi mandano fuori i lor fanciulletti come pecore; E i lor figliuoli van saltellando.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Essi alzano [la voce] col tamburo e con la cetera; E si rallegrano al suon dell'organo.
13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
Logorano la loro età in piacere, E poi in un momento scendono nel sepolcro. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Quantunque abbiano detto a Dio: Dipartiti da noi; Perciocchè noi non prendiam piacere nella conoscenza delle tue vie.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Che [è] l'Onnipotente, che noi gli serviamo? E che profitto faremo se lo preghiamo?
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Ecco, il ben loro non [è] egli nelle lor mani? ([Sia] il consiglio degli empi lungi da me.)
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Quante volte [avviene egli che] la lampana degli empi sia spenta, E che la lor ruina venga loro addosso, [E che Iddio] dià [loro] tormenti nella sua ira per lor parte?
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
[E che] sieno come paglia al vento, E come pula che il turbo invola?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
[E che] Iddio riserbi a' lor figliuoli la violenza da loro usata; O che egli la renda a loro stessi, e ch'essi lo sentano?
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
[E che] gli occhi loro veggano la lor ruina, E ch'essi bevano dell'ira dell'Onnipotente?
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Perciocchè [del rimanente], quale affezione avranno essi alle lor case, Da che il numero de' lor mesi sarà stato troncato?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Potrebbesi insegnar scienza a Dio? Conciossiachè egli sia quel che giudica gli eccelsi.
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Colui muore nel colmo della felicità, In compiuta pace e tranquillità.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Le sue secchie son piene di latte, E le sue ossa sono abbeverate di midolla.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
E costui muore, [essendo] in amaritudine d'animo, E non avendo [giammai] mangiato con diletto.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Amendue giacciono nella polvere, E i vermini li coprono.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Ecco, io conosco i vostri pensamenti, E i malvagi discorsi che voi fate contro a me a torto.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Perciocchè voi direte: Ove [è] la casa del magnifico? Ed ove [sono] i padiglioni ove abitavano gli empi?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Non vi siete voi giammai informati da coloro che fanno viaggi? Voi non disdirete già i segnali ch'essi [ne] dànno;
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Che il malvagio [è] riparato al giorno della ruina, Quando le ire sono sparse.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Chi gli rappresenterà la sua via in faccia? E chi gli farà la retribuzione di ciò ch'egli ha fatto?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Poi appresso egli è portato ne' sepolcri, E non attende più ad altro che all'avello.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
I cespi della valle gli son dolci; Ed egli si tira dietro tutti gli uomini, Siccome davanti a lui [ne son iti] innumerabili.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Come dunque mi consolate voi vanamente? Conciossiachè nelle vostre repliche vi sia sempre della prevaricazione.

< Job 21 >