< Job 21 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Hiob antwortete und sprach:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
O höret, höret einer Rede zu, und möge darin euer Trösten bestehn!
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Vergönnt mir, daß ich spreche, und wenn ich geredet, magst du höhnen.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Ergeht denn über Menschen meine Klage? oder warum sollte ich nicht ungeduldig sein?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Schaut her zu mir und erstarrt und legt die Hand auf den Mund!
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Ja, wenn ich daran denke, so werde ich bestürzt, und Schauder erfaßt meinen Leib.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Warum bleiben die Frevler am Leben, werden alt, ja erstarken an Kraft?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Ihr Nachwuchs gedeiht vor ihnen in ihrer Gemeinschaft, und ihre Sprößlinge vor ihren Augen.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Ihre Häuser sind wohlbehalten, sonder Schrecknis, und Gottes Rute trifft sie nicht.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Sein Stier bespringt und nicht vergebens, seine Kuh kalbt leicht und thut keine Fehlgeburt.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Wie eine Herde lassen sie ihre Buben hinaus, und ihre Kinder hüpfen einher.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Sie singen laut bei Paukenschall und Zither und freuen sich am Klange der Schalmei.
13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
Sie verbringen in Glück ihre Tage und in einem Augenblicke steigen sie hinab zur Unterwelt; (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
und sprachen doch zu Gott: “Bleib uns fern - deine Wege zu kennen begehren wir nicht!
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Was ist's mit dem Allmächtigen, daß wir ihm dienen sollten, und was könnte es uns nützen, ihn bittend anzugehn?”
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Fürwahr, ihr Glück steht nicht in ihrer Hand - der Gottlosen Gesinnung liegt mir fern!
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Wie oft erlischt denn der Gottlosen Leuchte, und überfällt sie ihr Verderben? Wie oft teilt er die Lose aus in seinem Zorn,
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
werden sie wie der Strohhalm vor dem Winde und wie Spreu, die der Sturm entführt hat?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
“Gott spart seinen Kindern sein Unheil auf.” Er vergelte ihm selber, daß er's fühle!
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Seine eigenen Augen mögen sein Unheil sehen, und er selbst vom Grimme des Allmächtigen trinken!
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Denn was kümmert ihn sein Haus nach seinem Tode, wenn seiner Monde Zahl beendet ist?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Will man Gotte Weisheit lehren, ihn, der die Himmlischen richtet?
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Der eine stirbt im vollen Glück, vollkommen ruhig und wohlgemut;
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
seine Kufen sind mit Milch gefüllt, und das Mark seiner Gebeine wird getränkt.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Und der andere stirbt in bittrem Unmut, ohne daß er je vom Glück genossen.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Gemeinsam liegen sie im Staube, und Gewürm bedeckt sie beide.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Ich kenne eure Gedanken wohl und die Anschläge, mit denen ihr Unrecht gegen mich verübt.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Wenn ihr sagt: “Wo blieb das Haus des Tyrannen, und wo das Zelt, in dem die Gottlosen wohnten?”
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
so fragt doch nur die des Wegs Vorüberziehenden, - ihre Beweise werdet ihr nicht verkennen -
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
daß am Unglückstage der Böse verschont wird, am Tage der Zornesfluten sie hinweggeleitet werden!
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Wer hält ihm seinen Lebenswandel vor? Er hat's gethan! - wer will es ihm vergelten?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Zur Gräberstätte wird er hingeleitet und hält noch über dem Hügel Wacht.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Süß sind ihm des Thales Schollen, und alle Welt zieht ihm nach, wie ihm Unzählige vorangegangen.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Wie mögt ihr mich da so eitel trösten, und eure Antworten - da bleibt nichts als Bosheit!

< Job 21 >