< Job 21 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
And Job answers and says:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Hear my word diligently, And this is your consolation.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Bear with me, and I speak, And after my speaking—you may deride.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
[Is] my complaint [against] man? And if [so], why may my temper not become short?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Turn to me, and be astonished, And put hand to mouth.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Indeed, if I have remembered, then I have been troubled. And my flesh has taken fright.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Why do the wicked live? They have become old, Indeed, they have been mighty in wealth.
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Their seed is established, Before their face with them, And their offspring before their eyes.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Their houses [are] peace without fear, Nor [is] a rod of God on them.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
His bullock breeds without fail. His cow brings forth safely, and does not miscarry.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
They send forth their sucklings as a flock, And their children skip,
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
They lift [themselves] up at timbrel and harp, And rejoice at the sound of a pipe.
13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
They wear out their days in good, And in a moment go down [to] Sheol. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
And they say to God, Turn aside from us, And the knowledge of Your ways We have not desired.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
What [is] the Mighty One that we serve Him? And what do we profit when we meet with Him?
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Behold, their good [is] not in their hand (The counsel of the wicked Has been far from me).
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
How often is the lamp of the wicked extinguished, And their calamity comes on them? He apportions pangs in His anger.
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
They are as straw before wind, And as chaff a windstorm has stolen away,
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
God lays up for his sons his sorrow, He gives repayment to him—and he knows.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
His own eyes see his destruction, And he drinks of the wrath of the Mighty.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
For what [is] his delight in his house after him, And the number of his months cut off?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Does [one] teach knowledge to God, Since He judges [those] on high?
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
This [one] dies in his perfect strength, Wholly at ease and quiet.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
His breasts have been full of milk, And marrow moistens his bones.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
And this [one] dies with a bitter soul, And has not eaten with gladness.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Together they lie down on the dust, And the worm covers them over.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Behold, I have known your thoughts, And the schemes against me you do wrongfully.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
For you say, Where [is] the house of the noble? And where the tent—the dwelling places of the wicked?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Have you not asked those passing by the way? And do you not know their signs?
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
That the wicked is spared to a day of calamity. They are brought to a day of wrath.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Who declares his way to his face? And [for] that which he has done, Who gives repayment to him?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
And he is brought to the graves, And a watch is kept over the heap.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
The clods of the valley have been sweet to him, And he draws every man after him, And there is no numbering before him.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
And how do you comfort me [with] vanity, And trespass has been left in your answers?”

< Job 21 >