Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Te phoeiah Job loh a doo tih,
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Ka ol hnatun, hnatun lamtah te te nangmih kah hloephloeinah om saeh.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Ka thui vaengah kai ol he ueh mai lamtah ka thui hnukah nan tamdaeng akhaw,
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Kai khaw ka kohuetnah he hlang hut a? Balae tih ka mueihla loh a ngen pawt mai eh?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Kai taengla a mael vaengah hal tih, a kut neh a ka te a puei.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Ka poek bal vaengah ka let tih, ka pumsa he tuennah loh a tuuk.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Halang rhoek tah haimo la a hing uh akhaw, balae tih tatthai la a len uh.
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
A mikhmuh kah a tiingan rhoek neh a mikhmuh kah a cadil cahma khaw amih taengah a cikngae sak.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Amih im khaw birhihnah lamloh ngaimongnah la om tih, Pathen kah conghol loh amih soah cuk thil pawh.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
A vaito a pil vaengah a vaito a pom khaw, tuei pawt tih, thangyah tlaih pawh.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
A casenca rhoek te boiva bangla a hlah uh tih, a camoe rhoek loh soipet uh.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Kamrhing neh rhotoeng te a phueih uh tih, phavi ol neh a kohoe uh.
Amamih vaengkah tue then khuiah muei uh tih hmawn uh. Mikhaptok ah saelkhui la ael uh. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Tedae Pathen taengah, ‘Kaimih taeng lamloh nong laeh. Na longpuei ming ham ka ngaih uh moenih.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Anih taengah thothueng ham khaw unim tlungthang? A taengah n'cuuk uh ham khaw balae a hoeikhang eh?’ a ti uh.
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Amih kah thennah khaw amamih kut ah om pawt lah ko ke. Halang rhoek kah cilsuep te kai lamloh lakhla saeh.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Halang rhoek kah hmaithoi tah metlam khaw thi tih, amamih kah rhainah amamih soah a thoeng pah. A thintoek neh a rhilong a suem pah.
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Khohli hmai ah cangkong bangla om uh tih, cangkik bangla cangpalam loh a khuen.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Pathen loh a ca rhoek ham a khoem coeng. A boethae te amah taengah thuung saeh lamtah ming saeh.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
A sitlohthamlam te a mik, a mik ah tueng saeh lamtah tlungthang kah kosi te mam sak saeh.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
A hnukah a imkhui ham a kongaih te balae? A hla kah a tarhing khaw bawt coeng.
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Pathen te mingnah a tukkil a? Amah he pomsang tih lai a tloek.
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
A cungkuem dongah bidipbisok tih, thayoeituipan la amah kah thincaknah rhuhrhong neh aka duek he,
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
A rhangsuk khaw suktui buem tih, a rhuh hliing khaw sulpuem.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Hinglu khahing la duek tih, hnothen aka ca pawt he khaw,
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
laipi khuiah rhenten yalh tih, a rhit loh a soah a yol.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Nangmih kah kopoek ka ming phoeiah tangkhuepnah neh kai soah nan hul ni te.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
‘Hlangcong im te menim? Halang tolhmuen kah dap te menim?’ na ti uh.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Longpuei aka poeng rhoek te na dawt uh pawt tih, amih kah miknoek khaw na hmat uh pawt nim?
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Rhainah khohnin lamloh boethae te a tuem tih thinpom khohnin lamloh a khuen te ta.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
A khoboe te a mikhmuh ah aka phoe pah te unim? A saii bangla a taengah aka thuung te unim?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Anih khaw phuel la a khuen vaengah, laivuei ni a hak thil.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Anih ham soklong kah dikmuh khaw tui. Anih hnuk te hlang boeih loh a thoelh tih, anih hmai kah hlangmi tae lek pawh.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Te dongah balae tih a honghi la kai he nan hloep uh? Nangmih kah taikhaih khaw boekoeknah la cul coeng,” a ti.
