Job 20
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Respondens autem Sophar Naamathites, dixit:
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
[Idcirco cogitationes meæ variæ succedunt sibi, et mens in diversa rapitur.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Doctrinam qua me arguis audiam, et spiritus intelligentiæ meæ respondebit mihi.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Hoc scio a principio, ex quo positus est homo super terram,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
quod laus impiorum brevis sit, et gaudium hypocritæ ad instar puncti.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Si ascenderit usque ad cælum superbia ejus, et caput ejus nubes tetigerit,
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
quasi sterquilinium in fine perdetur, et qui eum viderant, dicent: Ubi est?
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Velut somnium avolans non invenietur: transiet sicut visio nocturna.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Oculus qui eum viderat non videbit, neque ultra intuebitur eum locus suus.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Filii ejus atterentur egestate, et manus illius reddent ei dolorem suum.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Ossa ejus implebuntur vitiis adolescentiæ ejus, et cum eo in pulvere dormient.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Cum enim dulce fuerit in ore ejus malum, abscondet illud sub lingua sua.
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Parcet illi, et non derelinquet illud, et celabit in gutture suo.
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Panis ejus in utero illius vertetur in fel aspidum intrinsecus.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Divitias quas devoravit evomet, et de ventre illius extrahet eas Deus.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Caput aspidum suget, et occidet eum lingua viperæ.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
(Non videat rivulos fluminis, torrentes mellis et butyri.)
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Luet quæ fecit omnia, nec tamen consumetur: juxta multitudinem adinventionum suarum, sic et sustinebit.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Quoniam confringens nudavit pauperes: domum rapuit, et non ædificavit eam.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Nec est satiatus venter ejus: et cum habuerit quæ concupierat, possidere non poterit.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Non remansit de cibo ejus, et propterea nihil permanebit de bonis ejus.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Cum satiatus fuerit, arctabitur: æstuabit, et omnis dolor irruet super eum.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Utinam impleatur venter ejus, ut emittat in eum iram furoris sui, et pluat super illum bellum suum.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Fugiet arma ferrea, et irruet in arcum æreum.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Eductus, et egrediens de vagina sua, et fulgurans in amaritudine sua: vadent et venient super eum horribiles.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Omnes tenebræ absconditæ sunt in occultis ejus; devorabit eum ignis qui non succenditur: affligetur relictus in tabernaculo suo.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Revelabunt cæli iniquitatem ejus, et terra consurget adversus eum.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Apertum erit germen domus illius: detrahetur in die furoris Dei.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Hæc est pars hominis impii a Deo, et hæreditas verborum ejus a Domino.]
