< Job 19 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered and said,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
How long will you vex my soul, and destroy me with words? only know that the Lord has dealt with me thus.
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
You speak against me; you do not feel for me, but bear hard upon me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Yes verily, I have erred in truth, (but the error abides with myself) in having spoken words which it was not right [to speak]; and my words err, and are unreasonable.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
But alas! for you magnify yourselves against me, and insult me with reproach.
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Know then that it is the Lord that has troubled [me], and has raised his bulwark against me.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Behold, I laugh at reproach; I will not speak: [or] I will cry out, but [there is] nowhere judgement.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
I am fenced round about, and can by no means escape: he has set darkness before my face.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
And he has stripped me of my glory, and has taken the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
He has torn me around about, and I am gone: and he has cut off my hope like a tree.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
And he has dreadfully handled me in anger, and has counted me for an enemy.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops also came upon me with one accord, liars in wait compassed my ways.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
My brethren have stood aloof from me; they have recognised strangers [rather] than me: and my friends have become pitiless.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My nearest of kin have not acknowledged me, and they that knew my name, have forgotten me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
[As for] my household, and my maidservants, I was a stranger before them.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
I called my servant, and he listened not; and my mouth entreated [him].
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
And I implored my wife, and earnestly entreated the sons of my concubines.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
But they rejected me for ever; whenever I rise up, they speak against me.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
They that saw me abhorred me: the very persons whom I had loved, rose up against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
My flesh is corrupt under my skin, and my bones are held in [my] teeth.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Pity me, pity me, O friends; for it is the hand of the Lord that has touched me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Therefore do you persecute me as also the Lord [does], and are not satisfied with my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
For oh that my words were written, and that they were recorded in a book forever,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
with an iron pen and lead, or graven in the rocks!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
For I know that he is eternal who is about to deliver me,
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
[and] to raise up upon the earth my skin that endures these [sufferings]: for these things have been accomplished to me of the Lord;
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
which I am conscious of in myself, which mine eye has seen, and not another, but all have been fulfilled to me in [my] bosom.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
But if you shall also say, What shall we say before him, and [so] find the root of the matter in him?
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Do you also beware of deceit: for wrath will come upon transgressors; and then shall they know where their substance is.

< Job 19 >