Job 18

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Na Bildad el fahk,

2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

“Job, ku kain in mwet se kom an tiana ku in misla? Kom fin tuiwin ac lohng ma kut fahk uh, kut ac ku in sramsram nu sum.

3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Mea sis kom nunku mu kut lalfon oana cow uh?

4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Kom sifacna akkeokye kom ke kasrkusrak lom an. Mea, ku in wanginla mwet fin faclu kom fin kasrkusrak? Mea, God Elan mokle eol uh in tuh akinsewowoye kom?

5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

“Kalem lun mwet koluk uh ac nuna kunlana; Firir kac uh ac fah tia ku in sifil kalem.

6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Lam in lohm nuknuk sel uh ac fah lohsrla.

7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Meet, el fahsr ku na, a inge el fahsr tukulkul; Kas in luti lal sifacna, oru el ikori.

8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

El fahsryang nu in sie nwek, ac nial sremla;

9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Sie sruhf srumasrla kapinnial ac sruokilya.

10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Sie sruhf wikla oanna infohk uh; Sie pac sruhf uh oakwuki ke acn el fahsr we.

11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Mwe aksangeng apnulla yen nukewa; Ac welul yen nukewa el fahsr we.

12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Meet el kasrup, a inge el masrinsral; Mwe ongoiya oanna siskal soanel.

13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Sie mas na upa su ku in unilya kanglana manol, Ac kulweya paol ac nial.

14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Amala el liki lohm nuknuk su el tuh muta insewowo loac, Ac kokola el nu ye mutun Tokosra lun Misa.

15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Inge kutena mwet ku in utyak ac muta in lohm nuknuk sel — Tukun aknasnasyeyukla ke sulphur!

16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Okah ac lah kacl uh uli ac paola.

17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

El tila pwengpeng in acn sel, oayapa in acn nukewa saya! Wangin mwet sifilpa esamul.

18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

El ac fah lisyukla liki facl sin mwet moul, Ac ukohkyak el liki kalem nu ke lohsr uh.

19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Wangin fwilin tulik natul, nufonna misa.

20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Mwet nukewa in acn kutulap lac nwe roto su lohng pweng kacl Elos sangeng ac rarrar.

21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

Pa inge saflaiyen moul lun mwet koluk uh. Pa inge ma ac sikyak nu sin mwet su tia lulalfongi ke God.”