Job 18

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

A LAILA olelo aku o Biledada, no Suha, i mai la,

2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Ahea la e hoopau oe i na huaolelo? E noonoo, a mahope iho e olelo aku makou.

3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

No ke aha la e mauaoia makou, e like me ua holoholona, A ua haumia imua o kou mau maka?

4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Haehae no oia ia ia iho ma kona huhu: E haaleleia anei ka honua nou? A e hooneeia aku anei ka pohaku mai kona wahi aku?

5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

O ka malamalama o ka poe hewa e pio ana no ia, Aole hoi e hoomalamalama mai ka lapalapa o kona ahi.

6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

O ka malamalama he pouli ia iloko o kona halelewa, A o kona kukui me ia, e pio no ia.

7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

E hoopilikiaia kona hele ikaika, A e hookulaina kona noonoo ana ia ia.

8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

No ka mea, ua hooheiia oia i ka upena ma kona wawae, A e hele ana no ia maluna o ka pahele.

9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

E hoopaa ke kipuka ia ia ma ke kuekuewawae, E hanapaa hoi ke pahele ia ia.

10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Ua hunaia ma ka lepo ke pahele nona, A me ka upiki nona ma ke ala.

11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Ua hooweliweli na mea makau ia ia a puni, A e alualu ia ia ma kona wawae.

12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

E nawaliwali kona ikaika no ka pololi, A e makaukau ka make ma kona aoao.

13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

E ai no ia i na apana o kona ili, O ka hanau mua o ka make, e hoopau no ia i kona mau lala.

14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

E kailiia kona mea i paa ai, mai kona halelewa aku, A e lawe aku no ia ia ia i ke alii weliweli.

15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

E noho no ia mea iloko o kona halelewa, no ka mea, aohe nona ia; E luluia ka luaipele maluna o kona hale.

16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Malalo e maloo kona mau aa, A maluna e okiia'ku kona lala.

17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

E nalowale kona hoomanaoia mai ka honua aku, Aole inoa nona ma ke alanui.

18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

E hookuke aku lakou ia ia mai ka malamalama a i ka pouli, A e alualu ia ia mai ka honua aku.

19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Aohe ana keiki, aohe hoi mamo mawaena o kona poe kanaka, Aole hoi he mea i koe iloko o kona mau hale.

20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

O na hanauna mahope e kahaha lakou no kona manawa, A loaa i na kupuna ka makau.

21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

He oiaio, oia na wahi noho o ka poe hewa, A oia kahi o ka mea ike ole i ke Akua.