Job 18

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Bildad iz Šuaha progovori tad i reče:

2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

“Kada kaniš obuzdat' svoje besjede? Opameti se sad da razgovaramo!

3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Zašto nas držiš za stoku nerazumnu, zar smo životinje u tvojim očima?

4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

O ti, koji se od jarosti razdireš, hoćeš li da zemlja zbog tebe opusti da iz svoga mjesta iskoče pećine?

5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Al' ugasit će se svjetlost opakoga, i neće mu sjati plamen na ognjištu.

6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Potamnjet će svjetlo u njegovu šatoru i nad njime će se utrnut' svjetiljka.

7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Krepki mu koraci postaju sputani, o vlastite on se spotiče namjere.

8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Jer njegove noge vode ga u zamku, i evo ga gdje već korača po mreži.

9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Tanka mu je zamka nogu uhvatila, i evo, užeta čvrsto ga pritežu.

10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Njega vreba omča skrivena na zemlji, njega čeka klopka putem kojim hodi.

11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Odasvuda strahovi ga prepadaju, ustopice sveudilj ga proganjaju.

12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Glad je požderala svu snagu njegovu, nesreća je uvijek o njegovu boku.

13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Boleština kobna kožu mu razjeda, prvenac mu smrti nagriza udove.

14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Njega izvlače iz šatora njegova da bi ga odveli vladaru strahota.

15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

U njegovu stanu tuđinac stanuje, po njegovu domu prosipaju sumpor.

16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Odozdo se suši njegovo korijenje, a odozgo grane sve mu redom sahnu.

17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Spomen će se njegov zatrti na zemlji, njegovo se ime s lica zemlje briše.

18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Iz svjetlosti njega u tminu tjeraju, izagnat' ga hoće iz kruga zemaljskog.

19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

U rodu mu nema roda ni poroda, nit' preživjela na njegovu ognjištu.

20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Sudba je njegova Zapad osupnula, i čitav je Istok obuzela strepnja.

21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

Evo, takav usud snalazi zlikovca i dom onog koji ne priznaje Boga.”