< Job 16 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Et Job répondit et dit:
2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
J’ai entendu bien des choses comme celles-là; vous êtes tous des consolateurs fâcheux.
3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Y aura-t-il une fin à [ces] paroles de vent? Qu’est-ce qui t’irrite, que tu répondes?
4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
Moi aussi, je pourrais parler comme vous; si votre âme était à la place de mon âme, je pourrais entasser des paroles contre vous et secouer ma tête contre vous!
5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
[Mais] je vous fortifierais de ma bouche, et la consolation de mes lèvres allégerait [vos douleurs].
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
Si je parle, ma douleur n’est pas allégée; et si je me tais, s’éloignera-t-elle de moi?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
Mais maintenant, il m’a fatigué…: tu as dévasté toute ma famille;
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Tu m’as étreint, c’est un témoignage, et ma maigreur se lève contre moi, elle dépose, à ma face, contre moi.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Sa colère me déchire et me poursuit; il grince des dents contre moi; [comme] mon adversaire, il aiguise contre moi ses yeux.
10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Ils ouvrent contre moi leur bouche, ils me frappent les joues avec mépris; ils s’attroupent contre moi.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Dieu m’a livré à l’inique, et m’a jeté entre les mains des méchants.
12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
J’étais en paix, et il m’a brisé; il m’a saisi par la nuque et m’a broyé, et m’a dressé pour lui servir de but.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
Ses archers m’ont environné; il me perce les reins et ne m’épargne pas; il répand mon fiel sur la terre.
14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
Il fait brèche en moi, brèche sur brèche; il court sur moi comme un homme fort.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
J’ai cousu un sac sur ma peau, et j’ai dégradé ma corne dans la poussière.
16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
Mon visage est enflammé à force de pleurer, et sur mes paupières est l’ombre de la mort,
17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
Quoiqu’il n’y ait pas de violence dans mes mains, et que ma prière soit pure.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Ô terre, ne recouvre pas mon sang, et qu’il n’y ait pas de place pour mon cri!
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Maintenant aussi, voici, mon témoin est dans les cieux, et celui qui témoigne pour moi est dans les lieux élevés.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
Mes amis se moquent de moi… vers Dieu pleurent mes yeux.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Que n’y a-t-il un arbitre pour l’homme auprès de Dieu, et pour un fils d’homme vis-à-vis de son ami!
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Car les années s’écoulent dont on peut compter le nombre, et je m’en vais dans le chemin [d’où] je ne reviendrai pas.

< Job 16 >