Job 14

1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

Umuntu, ozelwe ngowesifazana ulensuku ezimfitshane, ezigcwele inhlupheko.

2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.

Uyavela njengeluba, abune, abaleke njengesithunzi, akemi.

3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!

Kambe onjalo umvulela amehlo akho, ungingenise ekwahlulelweni kanye lawe.

4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!

Ngubani ongaveza okuhlambulukileyo kokungcolileyo? Kakho loyedwa.

5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,

Lokhu insuku zakhe zimisiwe, inani lenyanga zakhe likuwe, ummisele imingcele yakhe angeyedlule;

6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!

ungamkhangeli, ukuze aphumule, aze athokoze ngosuku lwakhe njengesiqatshwa.

7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;

Ngoba kukhona ithemba esihlahleni uba siganyulwa ukuthi sizabuya sihlume, lokuthi ihlumela laso kaliyikuphela.

8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:

Lanxa impande yaso isiba ndala emhlabeni, lesiphunzi saso sifele emhlabathini,

9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;

ngephunga lamanzi sizahluma, senze ingatsha njengesithombo.

10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

Kodwa umuntu uyafa alaliswe phansi, yebo, umuntu uyaphela, ungaphi-ke?

11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,

Amanzi ayemuka elwandle, lomfula uyoma utshe,

12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.

ngokunjalo umuntu uyalala phansi angavuki; kuze kuthi amazulu angabikho, bangavuki, kumbe bangaphatshanyiswa ebuthongweni babo.

13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)

Kungathi ungangifihla engcwabeni, ungithukuze, ize iphenduke intukuthelo yakho, ungimisele isikhathi esimisiweyo, ungikhumbule! (Sheol h7585)

14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;

Uba umuntu esifa, uzabuya aphile yini? Zonke insuku zemfazo yami ngizalinda, kuze kufike ukukhululwa kwami.

15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!

Uzabiza, mina-ke ngizasabela, uzalangatha umsebenzi wezandla zakho.

16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,

Kanti khathesi uyazibala izinyathelo zami; kawuyikuqaphelisa ngesono sami yini?

17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.

Isiphambeko sami sinanyekwe esikhwameni, wasusibekela isono sami.

18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,

Isibili-ke intaba ewayo iyabhidlika, ledwala liyasuswa endaweni yalo.

19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.

Amanzi ayaguguda amatshe, impophoma zawo ziyakhukhula ubhuqu lomhlaba. Uyachitha-ke ithemba lomuntu.

20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

Uyamehlula phakade, adlule; uyaguqula ubuso bakhe, umxotshe.

21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;

Amadodana akhe ayadunyiswa, kodwa engakwazi; kumbe ayehliselwa phansi, kodwa angakunanzeleli.

22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.

Kodwa inyama yakhe kuye isebuhlungwini, lomphefumulo wakhe kuye uyalila.