Job 14
1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
“Umuntu ozelwe ngumfazi ulensuku ezilutshwane njalo ezigcwele inhlupho.
2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
Uyaqhakaza njengeluba aphinde abune; njengesithunzi esithi tshazi, akemi.
3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
Onjalo ungala ulokhu umkhangele na? Ungamisa phambi kwakho umthonisise na?
4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
Ngubani ongaveza okuhlambulukileyo kokungcolileyo na? Kakho!
5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
Insuku zomuntu zimisiwe; uzibekile izinyanga zokuphila kwakhe wabeka lemikhawulo angeke ayeqe.
6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
Ngakho-ke myekele ungazihluphi ngaye, aze aqede lesosikhathi sakhe njengomuntu oqhatshiweyo.
7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
Kungaba lethemba ngesihlahla; singaganyulwa siyahluma njalo, amahlumela aso kawayikwehluleka ukukhula.
8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
Impande zaso zingaguga phansi emhlabathini lesiphunzi saso sife emhlabathini,
9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
kodwa singezwa amanzi siyahluma sikhuphe ingatsha njengesihlahla esitsha.
10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Kodwa umuntu uyafa alaliswe phansi; uphefumula okokucina angabe esabakhona.
11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
Njengamanzi esitsha olwandle lanjengomfula ucitsha amanzi wome qha,
12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
ngokunjalo umuntu ulala phansi angabe esavuka; kuze kutshabalale amazulu abantu kabayikuvuka kumbe baphatshanyiswe ebuthongweni babo.
13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
Kube uyangifihla ethuneni ungithukuze ulaka lwakho luze ludlule! Kube ungibekela isikhathi ube usungikhumbula! (Sheol h7585)
14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
Umuntu angafa uphinde aphile na? Zonke insuku zokutshikatshika kwami ngizalindela isikhathi sokuyekelwa kwami.
15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
Uzabiza lami ngizasabela; uzasifisa lesosidalwa esenziwa yizandla zakho.
16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
Ngeqiniso lapho uzabala izinyathelo zami kodwa kawuyikulandelela izono zami.
17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
Iziphambeko zami zizananyekwa emgodleni; uzasigubuzela isono sami.
18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
Kodwa njengentaba ikhumuzeka ize ibhidlike, lanjengedwala ligudluka endaweni yalo,
19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
njengamanzi awagubhayo amatshe lezikhukhula zikhukhula umhlabathi, kanjalo uyalibhidliza ithemba lomuntu.
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
Umehlula kanye angaphindi abekhona, adlule; uyabuguqula ubuso bakho umxotshe.
21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
Nxa amadodana akhe ezuza udumo, kawakwazi; nxa izizukulwane zakhe zisehliswa, kazikuboni.
22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
Bezwa kuphela ubuhlungu bemizimba yabo bazikhalele bona.”
