< Job 14 >

1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
人為婦人所生， 日子短少，多有患難；
2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
出來如花，又被割下， 飛去如影，不能存留。
3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
這樣的人你豈睜眼看他嗎？ 又叫我來受審嗎？
4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
誰能使潔淨之物出於污穢之中呢？ 無論誰也不能！
5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
人的日子既然限定， 他的月數在你那裏， 你也派定他的界限，使他不能越過，
6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
便求你轉眼不看他，使他得歇息， 直等他像雇工人完畢他的日子。
7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
樹若被砍下， 還可指望發芽， 嫩枝生長不息；
8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
其根雖然衰老在地裏， 幹也死在土中，
9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
及至得了水氣，還要發芽， 又長枝條，像新栽的樹一樣。
10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
但人死亡而消滅； 他氣絕，竟在何處呢？
11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
海中的水絕盡， 江河消散乾涸。
12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
人也是如此，躺下不再起來， 等到天沒有了，仍不得復醒， 也不得從睡中喚醒。
13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
惟願你把我藏在陰間， 存於隱密處，等你的忿怒過去； 願你為我定了日期，記念我。 (Sheol h7585)
14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
人若死了豈能再活呢？ 我只要在我一切爭戰的日子， 等我被釋放的時候來到。
15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
你呼叫，我便回答； 你手所做的，你必羨慕。
16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
但如今你數點我的腳步， 豈不窺察我的罪過嗎？
17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
我的過犯被你封在囊中， 也縫嚴了我的罪孽。
18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
山崩變為無有； 磐石挪開原處。
19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
水流消磨石頭， 所流溢的洗去地上的塵土； 你也照樣滅絕人的指望。
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
你攻擊人常常得勝，使他去世； 你改變他的容貌，叫他往而不回。
21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
他兒子得尊榮，他也不知道， 降為卑，他也不覺得。
22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
但知身上疼痛， 心中悲哀。

< Job 14 >