Job 13

1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;

“Mutuk liye ma ing nukewa tari; Insrek lohng pac tari, ac kalem kac.

2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

Ma komtal etu an nga etu pac. Wangin ma nga ten liki komtal kac.

3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

Tusruktu alein luk uh ma nu sin God, tia ma nu sumtal; Nga ke fahkak ye mutal lah wangin mwetik.

4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

Komtal sang kas kikiap kosrala nikin lomtal ingan; Komtal oana mwet ono ma tia ku in akkeyala kutena mwet mas uh.

5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

Komtal fin tia kaskas, sahp ac oasr mwet nunku mu komtal lalmwetmet.

6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!

“Porongo ke nga ac srumun kas in aksuwos luk.

7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

Efu ku komtal kikiap in kaskas? Ya komtal nunku mu God El ac wokin kikiap lomtal an?

8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?

Mea, ke pacl in nununku, komtal ac loangel? Ya komtal ac kaskas in kasrel?

9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

God El fin liksreni lohwot nu sumtal, ya oasr ma wo El ku in konauk keimtal? Mea, komtal pangon komtal ac ku in kiapu God oana ke komtal kiapu mwet uh?

10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

Komtal finne oru srisri lomtal an in lukma, El ac srakna kai komtal kac,

11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?

Ac ku lal uh ac fah arulana aksangengye komtal.

12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.

Soakas lomtal uh wangin sripa, oana apat uh; Ac alein lomtal uh munas oana fohk kle.

13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Tal misla, ac se pacl luk nga in kaskas, Ac fokin fahk luk uh, ma na luk.

14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

“Nga akola in pilesralana moul luk uh.

15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Finsrak luk nukewa wanginla, na mea sunakin God El fin uniyuwi? Nga ac fahklana ma nga nunku nu sel.

16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

Sahp, pulaik luk uh ac ku in moliyula, Mweyen wanginna mwet koluk ku in lain God.

17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!

Srike lohng kas in aketeya luk uh.

18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

Nga akola in fahk ma nga pulakin uh, Mweyen nga etu lah pwaye sik.

19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

“O God, ya kom ac tuku in fahk mu oasr ma sutuu luk? Fin ouingan, nga akola in mihslana ac misa.

20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

Ma luoiyana nga ke siyuk sum; kom fin insese nu kac, Na nga fah tia srike in wikla liki kom:

21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

Ma se meet, kom in tia sifil akkeokyeyu; akluo, tia sifilpa aksangengyeyu.

22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

“Kaskas meet, O God, ac nga fah topuk kom. Fin tia ouinge, lela nga in sramsram, ac kom fah topukyu.

23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

Mea ngac ma koluk luk uh? Ma sufal fuka nga orala uh? Ma koluk fuka kom nununkeyu kac uh?

24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

“Efu ku kom kaingkinyu? Efu ku kom oreyu oana mwet lokoalok se lom?

25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,

Ya kom srike in aksangengyeyu? Wangin sripuk, nga oana sra se; Kom alein nu sin mah paola soko.

26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,

“Kom srukak ma koluk na lulap lainyu, Wi pac ma nga tuh oru ke nga mwet fusr.

27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!

Kom filiya niuk ke mwe kapir; Kom tawiya fahluk nukewa luk, Ac lol pac falkuk yen nukewa nga fahsr nu we.

28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,

Ke sripa se inge, nga mwesri oana sie polosak kulawi, Oana sie nuknuk ma waten uh kangla.