Job 12

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Respondens autem Iob, dixit:

2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

Ergo vos estis soli homines, et vobiscum morietur sapientia?

3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

Et mihi est cor sicut et vobis, nec inferior vestri sum: quis enim haec, quae nostis, ignorat?

4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.

Qui deridetur ab amico suo sicut ego, invocabit Deum, et exaudiet eum: deridetur enim iusti simplicitas.

5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.

Lampas contempta apud cogitationes divitum, parata ad tempus statutum.

6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

Abundant tabernacula praedonum, et audacter provocant Deum, cum ipse dederit omnia in manus eorum.

7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

Nimirum interroga iumenta, et docebunt te: et volatilia caeli, et indicabunt tibi.

8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

Loquere terrae, et respondebit tibi: et narrabunt pisces maris.

9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

Quis ignorat quod omnia haec manus Domini fecerit?

10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!

In cuius manu anima omnis viventis, et spiritus universae carnis hominis.

11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

Nonne auris verba diiudicat, et fauces comedentis, saporem?

12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

In antiquis est sapientia, et in multo tempore prudentia.

13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.

Apud ipsum est sapientia et fortitudo, ipse habet consilium et intelligentiam.

14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Si destruxerit, nemo est qui aedificet: si incluserit hominem, nullus est qui aperiat.

15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

Si continuerit aquas, omnia siccabuntur: et si emiserit eas, subvertent terram.

16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

Apud ipsum est fortitudo et sapientia: ipse novit et decipientem, et eum qui decipitur.

17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;

Adducit consiliarios in stultum finem, et iudices in stuporem.

18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

Balteum regum dissolvit, et praecingit fune renes eorum.

19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

Ducit sacerdotes inglorios, et optimates supplantat:

20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

Commutans labium veracium, et doctrinam senum auferens.

21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

Effundit despectionem super principes, eos, qui oppressi fuerant, relevans.

22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

Qui revelat profunda de tenebris, et producit in lucem umbram mortis.

23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

Qui multiplicat gentes et perdit eas, et subversas in integrum restituit.

24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

Qui immutat cor principum populi terrae, et decipit eos ut frustra incedant per invium:

25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.

Palpabunt quasi in tenebris, et non in luce, et errare eos faciet quasi ebrios.