< Job 11 >

1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and said:
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Should not the multitude of words be answered? And should a man full of talk be accounted right?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Thy boastings have made men hold their peace, and thou hast mocked, with none to make thee ashamed;
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
And thou hast said: 'My doctrine is pure, and I am clean in Thine eyes.'
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
But oh that God would speak, and open His lips against thee;
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
And that He would tell thee the secrets of wisdom, that sound wisdom is manifold! Know therefore that God exacteth of thee less than thine iniquity deserveth.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Canst thou find out the deep things of God? Canst thou attain unto the purpose of the Almighty?
8 Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
It is high as heaven; what canst thou do? Deeper than the nether-world; what canst thou know? (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
If He pass by, and shut up, or gather in, then who can hinder Him?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
For He knoweth base men; and when He seeth iniquity, will He not then consider it?
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
But an empty man will get understanding, when a wild ass's colt is born a man.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
If thou set thy heart aright, and stretch out thy hands toward Him —
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
If iniquity be in thy hand, put it far away, and let not unrighteousness dwell in thy tents —
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Surely then shalt thou lift up thy face without spot; yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear;
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
For thou shalt forget thy misery; thou shalt remember it as waters that are passed away;
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
And thy life shall be clearer than the noonday; though there be darkness, it shall be as the morning.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
And thou shalt be secure, because there is hope; yea, thou shalt look about thee, and shalt take thy rest in safety.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Also thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; yea, many shall make suit unto thee.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
But the eyes of the wicked shall fail, and they shall have no way to flee, and their hope shall be the drooping of the soul.

< Job 11 >