Job 10
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
“Obulamu bwange mbukyayidde ddala, noolwekyo leka nfukumule okwemulugunya kwange, njogerere mu kulumwa kw’emmeeme yange.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Nnaagamba Katonda nti, Tonsalira musango ne gunsinga, ntegeeza ky’onvunaana.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
Kikusanyusa okunnyigiriza, okunyooma omulimu gw’emikono gyo, n’owagira emirimu gy’abakozi b’ebibi?
4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Amaaso go ga mubiri? Olaba ng’omuntu bw’alaba?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
Ennaku zo zisinga ez’omuntu, n’emyaka gyo gisinga egy’omuntu,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
olyoke onoonye ebisobyo byange era obuulirize ekibi kye nkoze,
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
newaakubadde ng’omanyi nti sirina musango era nga tewali n’omu ayinza kunzigya mu mukono gwo?
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
“Emikono gyo gye gyammumba, gye gyankola. Ate kaakano onookyuka okunsanyaawo?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Jjukira nti wammumba ng’ebbumba, ate kaakano onoonfuula ng’enfuufu?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Tewanzitulula ng’amata n’onkwasa ng’omuzigo?”
11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
Tewannyambaza omubiri n’olususu, n’oluka amagumba n’ebinywa n’ongatta?
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
Kale wampa okuganja mu maaso go, era walabirira, n’omwoyo gwange.
13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Naye bino wabikweka mu mutima gwo, era mmanyi nga byali mu birowoozo byo.
14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
Singa nyonoona, ondaba era tewandindese n’otombonereza.
15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Bwe mba nga nsingibbwa omusango, zinsanze nze! Newaakubadde nga sirina musango, sisobola kuyimusa mutwe gwange, kubanga nzijjudde obuswavu era mu kunyigirizibwa kwange, mwe nsaanikiddwa.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Bwe mba ng’asituka, n’onjigga ng’empologoma, era n’onnumba n’amaanyi go amangi ennyo.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Oleeta abajulizi abajja okunnumiriza, era obusungu bwo ne bweyongera gye ndi; amayengo ne gajja okunnumba olutata.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
“Kale lwaki wanziggya mu lubuto lwa mmange? Wandindese nga tewannabaawo liiso lyonna lindabyeko.
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Singa satondebwa, oba singa natwalibwa butereevu okuva mu lubuto ne nzikibwa.
20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Ennaku zange entono kumpi teziweddeeko? Ndeka mbeeko n’akaseera ak’okusanyuka,
21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
nga sinnaba kugenda mu kifo eteri kudda, ekiri mu nsi ejjudde ekizikiza, n’ekisiikirize eky’ebuziba,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
y’ensi ey’ekizikiza ekikutte, eyeekisiikirize eky’ebuziba era n’okutabukatabuka, ng’omusana gwayo guli nga ekizikiza.”
