Jeremias 7

1 Det Ord som kom til Jeremias fra Herren

BAWIPA koehoi Jeremiah koevah lawk hah a pha teh,

2 Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!

BAWIPA e im takhang koe kangdout nateh, hawvah hete lawk hah dei pouh, BAWIPA bawk hanelah hete takhang dawk kâen e nangmouh Judah tami pueng, BAWIPA e a lawk hah thai awh haw!

3 Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, na nuencang hoi na hnosaknaw hah pathoup awh telah pawiteh, hete hmuen koe kho na sak awh han.

4 Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!

Hetheh, BAWIPA e bawkim, BAWIPA e bawkim, BAWIPA e bawkim, telah laithoe lawk heh yuem awh hanh.

5 Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,

Na nuencang hoi na sak e kahawicalah kâpathoup awh nateh, ayâ hoi na imri rahak kalan lah lawkceng pouh awh pawiteh,

6 ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,

miphun alouknaw, naranaw, lahmainaw na hnephnap awh hoehpawiteh, tamikalannaw e thi hete hmuen koe na palawng awh hoehpawiteh, na mamanaw rawk nahan Cathut alouke hnuk na kâbang awh hoeh pawiteh,

7 så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.

na mintoenaw koe yungyoe hanlah ka poe e hete ram dawk na o sak awh han.

8 Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.

Hatei khenhaw! banglahai ka tho hoeh e dumyennae lawknaw hah na kâuep awh.

9 Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til

Na paru awh, ayâ na thei awh, na uicuk awh teh laithoe na dei awh, Baal koevah hmuitui na thueng awh teh, nangmouh ni na panue hoeh e cathut alouke hnuk na kâbang awh.

10 og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.

Hathnukkhu na tho awh teh, ka min hoi kaw lah kaawm e hete im thung ka hmaitung na kangdue awh teh, hete panuetkathonaw sak laihoi rungngang e lah ka o na ti awh han na maw.

11 Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.

Ka min lahoi kaw e hete im heh, nangmae mithmu vah dingcanaw e khu lah maw a coung toung vaw. Hatei, kama roeroe ni ka hmu telah BAWIPA ni ati.

12 Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.

Kai ni ka min o nahanlah ahmaloe ka sak e Shiloh hmuen koe atu cet nateh, ka tami Isarelnaw e thoenae dawkvah hno ka sak e hah khenhaw!

13 Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,

Het patet lae hnonaw pueng na sak navah, amom ka thaw teh nang koe lawk boutbout ka dei ei, thai han na ngai awh hoeh, kai ni na kaw awh navah, na pathung awh hoeh.

14 derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;

Hatdawkvah, Shiloh vah ka sak e patetlah ka min lahoi kaw e hete im nangmanaw hoi napanaw koe kai ni ka poe e hmuen na kâuep awh e lathueng vah ka sak van han.

15 og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.

Na hmaunawnghanaw pueng Ephraim miphun abuemlah ka tâkhawng e patetlah ka hmalah hoi nangmouh koung na tâkhawng awh han telah BAWIPA ni ati.

16 Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.

Hatdawkvah, hete taminaw hanelah ratoum pouh hanh leih, ahnimouh hanelah pahrennae hai het pouh hanh leih, kai ni ka thai pouh mahoeh toe.

17 Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,

Judah khonaw hoi Jerusalem lamthungnaw dawk hno a sak awh e naw na hmawt awh hoeh maw.

18 Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.

Camonaw ni thing a cawng awh teh, a napanaw ni hmai a patawi awh, napuinaw ni tavai a kanawk awh teh, kalvan siangpahrangnu hanelah vaiyei a karê pouh awh, kai ka lungkhuek nahanelah, cathut alouknaw nei hanelah a hlun pouh awh.

19 Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?

Hatei, kai doeh ahnimouh ni lung na khuek sak awh, telah BAWIPA ni ati. Amamouh kaya nahanelah, amamouh hoi amamouh kâpoe awh e nahoehmaw.

20 Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.

Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, ka lungkhueknae hoi ka lungphuennae heh hete hmuen koe kaawm e taminaw lathueng hoi saringnaw lathueng vah, kahrawng e thingkungnaw hoi talai dawk e apawhik van vah, ka rabawk han, hotnaw teh a kak awh vaiteh, roum mahoeh.

21 Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, cet awh nateh, hmaisawi thuengnae sathei na thueng awh e hoi alouke e sathei thapsin nateh, a moi hah cat awh.

22 Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;

Napanaw Izip ram hoi ka thokhai teh ahnimouh koe lawk ka dei navah, hmaisawi hane sathei hoi thuengnae dueng kâ ka poe hoeh.

23 men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."

Ahnimouh koe hete lawk doeh ka poe, Kai e lawk heh thai awh, kai teh nangmae Cathut lah ka o vaiteh, nangmouh teh, kaie ka tami lah na o awh han. Na dei pouh e patetlah mah cet awh, telah pawiteh nangmouh hanlah ahawi han.

24 Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.

Hatei, ahnimouh ni a ngai awh hoeh teh, banglahai ngai awh hoeh, hottelah amamae lungpatanae lungthin kamathout koe lah dai a kamlang awh. Hmalah cet awh laipalah, hnuklah a ban awh.

25 Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;

Napanaw ni Izip ram a ceitakhai hoi sahnin totouh, hnin touh hoi hnin touh, hnintangkuem nangmouh koe profetnaw ka patoun.

26 men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.

Hatei, ahnimouh ni ka lawk hah thai awh hoeh teh, banglahai ngai awh hoeh, a lung pueng hoi a pata awh teh, mintoenaw hlak a yon awh.

27 Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.

Hetnaw pueng heh ka dei pouh han, hatei ahnimouh ni na lawk thai ngai awh mahoeh, ahnimanaw na kaw navah na pathung awh mahoeh.

28 Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.

Hatdawkvah, ahnimouh koevah, hetteh Bawipa Jehovah lawk ka ngai hoeh e miphun, tounnae ka ngai hoeh e miphunnaw doeh na ti han. Lawkkatang a pahma awh teh, apâhni dawk hoi a tâkhawng awh toe.

29 Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.

Na sam hah ngaw nateh, tâkhawng, a rasangnae cailum hmuen koe cingou haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a taminaw hah a hnoun toe. A lungkhueknae ni a pha sin e miphun hah a hnamthun takhai toe.

30 Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

Judahnaw ni ka mithmu vah hnokathout a sak awh toe, telah BAWIPA ni a pathang. Ka min onae im hah khinsak nahanlah panuettho e hno hah a hruek awh toe.

31 de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.

A capanaw hoi a canunaw hmaisawi hanelah Benhinom yawn vah Topheth hmuenrasang a sak awh. Hot hah teh, kâ ka poe e nahoeh, ka pouknae dawk hai kâen boihoeh.

32 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.

Hatdawkvah, kâhruetcuet awh, a hnin teh a pha toe, telah BAWIPA ni ati. Taminaw niyah hote yawn teh, Topheth telah kaw mahoeh toe, Benhinom yawn telah hai kaw mahoeh toe, tami theinae yawn telah a kaw awh han toe. Bangkongtetpawiteh, hmuen a houng hoeh totouh Topheth vah a pakawp awh han.

33 Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.

Hete taminaw e ro teh, lathueng tavanaw hoi kahrawng moithangnaw e rawca lah ao han, hotnaw hah apinihai pâlei mahoeh toe.

34 Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.

Lunghawi nawmnae lawk Judah ram hoi Jerusalem lathueng vah yu kâpaluennae lawknaw hah kai ni ka pout sak han toe, ram hah teh kingdi lah ao han toe.