< Jeremias 31 >

1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit Folk.
Thus has the Lord said concerning MOAB, Woe to Nabau! for it has perished: Cariathaim is taken: Amath and Agath are put to shame.
2 Så siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,
There is no longer any healing for Moab, [nor] glorying in Esebon: he has devised evils against her: we have cut her off from [being] a nation, and she shall be completely still: after thee shall go a sword;
3 i det fjerne åbenbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde.
for [there is] a voice of [men] crying out of Oronaim, destruction and great ruin.
4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Håndpauke, gå med i de legendes Dans.
Moab is ruined, proclaim [it] to Zogora:
5 Vin skal du atter plante på Samarias Bjerge, plante skal du og høste.
for Aloth is filled with weeping: one shall go up weeping by the way of Oronaim; ye have heard a cry of destruction.
6 Thi en Dag skal Vogterne råbe på Efraims Bjerge: "Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!"
Flee ye, and save your lives, and ye shall be as a wild ass in the desert.
7 Thi så siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: "HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest."
Since thou hast trusted in thy strong-hold, therefore thou shalt be taken: and Chamos shall go forth into captivity, and his priests, and his princes together.
8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.
And destruction shall come upon every city, it shall by no means escape; the valley also shall perish, and the plain country shall be completely destroyed, as the Lord has said.
9 Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.
Set marks upon Moab, for she shall be touched with a plague-spot, and all her cities shall become desolate; whence [shall there be] an inhabitant for her?
10 Hør HERRENs Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;
Cursed is the man that does the works of the Lord carelessly, keeping back his sword from blood.
11 thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Hånd.
Moab has been at ease from a child, and trusted in his glory; he has not poured out [his liquor] from vessel to vessel, and has not gone into banishment, therefore his taste remained in him, and his smell departed not.
12 De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.
Therefore, behold, his days come, saith the Lord, when I shall send upon him bad leaders, and they shall lead him astray, and they shall utterly break in pieces his possessions, and shall cut his horns asunder.
13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.
And Moab shall be ashamed of Chamos, as the house of Israel was ashamed of Baethel their hope, having trusted in them.
14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.
How will ye say, We are strong, and men strong for war?
15 Så siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte.
Moab is ruined, [even] his city, and his choice young men have gone down to slaughter.
16 Så siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fra Tårer, thi derer Løn fordin Møje, lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;
The day of Moab is near at hand, and his iniquity moves swiftly [to vengeance].
17 og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.
Shake [the head] at him, all ye that are round about him; all [of you] utter his name; say ye, How is the glorious staff broken to pieces, the rod of magnificence!
18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.
Come down from [thy] glory, and sit down in a damp place: Daebon shall be broken, because Moab is destroyed: there has gone up against thee one to ravage thy strong-hold.
19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel."
Stand by the way, and look, thou that dwellest in Arer; and ask him that is fleeing, and him that escapes, and say, What has happened?
20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.
Moab is put to shame, because he is broken: howl and cry; proclaim in Arnon, that Moab has perished.
21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke på Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!
And judgment is coming against the land of Misor, upon Chelon, and Rephas, and Mophas,
22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.
and upon Daebon, and upon Nabau, and upon the house of Daethlathaim,
23 Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, når jeg vender deres Skæbne: "HERREN velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!"
and upon Cariathaim, and upon the house of Gaemol, and upon the house of Maon,
24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.
and upon Carioth, and upon Bosor, and upon all the cities of Moab, far and near.
25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl.
The horn of Moab is broken, and his arm is crushed.
26 (Herved vågnede jeg og så mig om, og Søvnen havde været mig sød.)
Make ye him drunk; for he has magnified himself against the Lord: and Moab shall clap with his hand, and shall be also himself a laughing-stock.
27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsår Israels Hus og Judas Hus med Sæd at Mennesker og Kvæg.
For surely Israel was to thee a laughing-stock, and was found among thy thefts, because thou didst fight against him.
28 Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.
The inhabitants of Moab have left the cities, and dwelt in rocks; they have become as doves nestling in rocks, at the mouth of a cave.
29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.
And I have heard of the pride of Moab, he has greatly heightened his pride and his haughtiness, and his heart has been lifted up.
30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, får selv ømme Tænder.
But I know his works: is it not enough for him? has he not done thus?
31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,
Therefore howl ye for Moab on all sides; cry out against the shorn men [in] a gloomy place. I will weep for thee,
32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;
O vine of Aserema, as with the weeping of Jazer: thy branches are gone over the sea, they reached the cities of Jazer: destruction has come upon thy fruits, [and] upon thy grape-gatherers.
33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
Joy and gladness have been utterly swept off the land of Moab: and [though] there was wine in thy presses, in the morning they trod it not, neither in the evening did they raise the cry of joy.
34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.
From the cry of Esebon even to Aetam their cities uttered their voice, from Zogor to Oronaim, and their tidings [as] a heifer of three years old, for the water also of Nebrin shall be dried up.
35 Så siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Månen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, så Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
And I will destroy Moab, saith the Lord, as he comes up to the altar, and burns incense to his gods.
36 Når disse Ordninger viger fra mit Åsyn, lyder det fra HERREN, så skal også Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Åsyn.
Therefore the heart of Moab shall sound as pipes, my heart shall sound as a pipe for the shorn men; forasmuch as what [every] man has gained has perished from him.
37 Så siger HERREN: Når Himmelen oventil kan udmåles og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.
They shall all have their heads shaved in every place, and every beard shall be shaved; and all hands shall beat [the breasts], and on all loins shall be sackcloth.
38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hananeltårnet til Hjørneporten;
And on all the housetops of Moab, and in his streets [shall be mourning]: for I have broken [him], saith the Lord, as a vessel, which is useless.
39 og videre skal Målesnoren gå lige ud til Garebs Høj og så svinge mod Goa;
How has he changed! how has Moab turned [his] back! Moab is put to shame, and become a laughing-stock, and an object of anger to all that are round about him.
40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.
For thus said the Lord;
Carioth is taken, and the strong-holds have been taken together.
And Moab shall perish from being a multitude, because he has magnified himself against the Lord.
A snare, and fear, and the pit, are upon thee, O inhabitant of Moab.
He that flees from the terror shall fall into the pit, and he that comes up out of the pit shall even be taken in the snare: for I will bring these things upon Moab in the year of their visitation.

< Jeremias 31 >