Jeremias 2
1 HERRENs Ord kom til mig således:
BOEIPA ol te kai taengah om tih,
2 Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås;
Cet lamtah Jerusalem te a hna ah thui pah. BOEIPA loh, 'Nang kan poek, na camoe kah sitlohnah neh na thimkang kah lungnah bangla lohma la a tawn pawh khosoek ah kai hnuk nam vai.
3 Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som åd det, måtte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.
Israel he BOEIPA ham cim. A thaih khuikah thaihcuek ni. Te te aka yoop rhoek tah boeih boe uh coeng. Amih te yoethaenah loh a thoeng thil,’ a ti te BOEIPA kah olphong ni, 'ti nah,” a ti.
4 Hør HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:
Jakob imkhui neh Israel imkhui cako boeih BOEIPA ol he hnatun uh.
5 Så siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?
BOEIPA loh, “Na pa rhoek loh kai dongah mebang dumlai a hmuh uh tih kai lamloh n'lakhla takuh. A honghi hnuk ah a caeh uh nen la a hoemdawk uh.
6 De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"
Mamih he Egypt kho lamkah aka caeh puei, khosoek ah, khohmuen kolken ah, khohmuen rhamrhae kah vaam neh dueknah hlipkhup ah, pakhat long khaw a pah nah pawt neh hlang loh a om nah pawh khohmuen ah aka mawt BOEIPA ta melae? ti uh pawh.
7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.
Cangpai cangngol khohmuen kah a thaih neh a thennah cah hamla nangmih kang khuen. Tedae na pawk uh vaengah ka khohmuen te na poeih uh tih ka rho he tueilaehkoi la na khueh uh.
8 Præsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
Khosoih rhoek loh BOEIPA ta,” ti uh pawh. Olkhueng aka tu rhoek nawn loh kai m'ming uh pawh. Kai taengah boekoek neh luem uh tih tonghma rhoek khaw Baal rhangneh tonghma uh tih aka hoeikhang pawt rhoek kah hnukah pongpa uh.
9 Derfor må jeg fremdeles gå i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders Sønners Sønner må jeg gå i Rette.
Te dongah nangmih kan ho te BOEIPA kah olphong coeng ni. Na ca rhoek kah a ca rhoek te khaw ka ho pueng ni.
10 Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før!
Kittim sanglak paan uh lamtah so lah. Kedar te tah lamtah rhep yakming laeh. Te bang te a om atah hmu van lah.
11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og så er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner.
Amih te pathen moenih, tedae namtom loh pathen te a hoilae aya? Ka pilnam loh a hoeikhang pawt dongah a thangpomnah neh a tho uh.
12 Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra HERREN;
Te ah te vaan khaw hal saeh lamtah yawn saeh, mat khap uh saeh, BOEIPA kah olphong ni he.
13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.
Ka pilnam loh kai mulhing thunsih tui te a hnoo uh tih amamih ham tuito a vueh uh te boethae panit la a saii uh. Tangrhom aka rhek te tui khaw a ciip hae moenih.
14 Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte?
Israel he sal a? A im kah cahlah a? Balae tih maeh la a om?
15 Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, så ingen bor der.
Anih taengah sathuengca rhoek kawk uh tih a ol a huel uh vaengah, a khohmuen kah a khopuei te imsuep la a khueh. Khosa pawt rhoek lamloh a hnueih khaw a hnueih uh mai.
16 Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.
Noph neh Tapanhes ca rhoek khaw na luki ah luem uh.
17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.
Nang soah na saii te he moenih a? nang m'mawt kuelhuelh vaengah longpuei ah BOEIPA na Pathen te na hnawt.
18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?
Tahae ah Egypt longpuei la Shihor tui ok ham te nang ham balae a hoeikhang? Assyria longpuei la tuiva tui ok ham khaw nang ham balae a hoeikhang eh?
19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
Na boethae loh namah n'toel vetih na hnuknong loh namah n'tluung ni. BOEIPA na Pathen na hnoo te boethae neh khahing la ming uh lamtah hmu uh. Nang taengah ka ka letnah a om moenih. Ka Boeipa Caempuei Yahovah kah olphong ni.
20 Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger: "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, under alle de grønne Træer.
Khosuen kah na hnamkun kam bawt tih, na kuelrhui ka pat sak. Tedae tho kan thueng mahpawh, som boeih te a sang la ka paan bitni,’ na ti. Thingkung thinghing hmui boeih ah pumyoi la na khuum.
21 Som en Ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?
Kai loh cangtak mutue boeih khuikah cangsawt misur lam ni nang kan phung. Balae tih kai taengah kholong misur, a rhol la na poehlip uh.
22 Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, så lyder det fra HERREN.
Lunghuem neh na silh tih namah ham lunghang na kum cakhaw kai mikhmuh ah namah kathaesainah a kap pueng te ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
23 Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!" Se på din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,
Balae tih, 'Ka poeih uh moenih, Baal hnukah khaw ka pongpa pawh,’ na ti. Kolrhawk kah namah khosing te hmu lah saw, a longpuei ah kapyang kalauk kolhalh bangla na saii te ming lah.
24 et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Måned.
Kohong marhang te a hinglu, a hinglu kah a hue neh khosoek khaw a lolmang nah. Amah tuetang ah yilh a mam. Anih aka mah te unim? Anih aka mae rhoek boeih khaw tawnba uh mahpawh. A hlasae dongah ni anih te a hmuh uh eh.
25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du: "Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til."
Na kho khotling neh na cangtilhmuen khaw, na olrhong te tuihalhnah lamloh tuem. Talsae la, “Hlanglak te ka lungnah ngawn pawt dae amih hnukah ka cet kuekluek ni,” na ti.
26 Som Tyven får Skam, når han gribes, så Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,
Hlanghuen a hmuh uh vaengkah yahpohnah bangla amih Israel imkhui kah a manghai rhoek, a mangpa rhoek, a khosoih rhoek, a tonghma rhoek khaw yak uh tangkhuet.
27 som siger til Træ: "Min Fader!" til Sten: "Du har født mig." Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: "Stå op og frels os!"
Thing taengah, 'Kamah napa tah nang ni, 'lungto taengah, 'Namah loh kaimih nan cun tah nan cun coeng,’ aka ti rhoek aw kai he a rhawn n'koh tak uh tih maelhmai khaw tal. Tedae a yoethae hnin ah tah, “Thoo lamtah kaimih n'khang lah,” a ti uh.
28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.
Na pathen khaw namah ham na saii te ta? Na yoethae tue vaengah nang n'khang uh mak atah thoo uh saeh saw. Nang kah khopuei rhoek tarhing ah Judah nang kah pathen rhoek khaw om uh.
29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.
Balae tih nangmih boeih loh kai nang oelh uh tih kai taengah boe na koekuh. He tah BOEIPA kah olphong ni.
30 Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende Løve fortærede Sværdet Profeterne.
Na ca rhoek te a poeyoek la ka taam tih thuituennah khaw doe uh pawh. Sathueng kah a hnom bangla na tonghma rhoek khaw na cunghang loh a yoop coeng.
31 Du onde Slægt, så mærk jer dog HERRENs Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: "Vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."
Nangmih kah cadilcahma loh BOEIPA ol te hmu uh saeh. Israel taengah tah khosoek la, khohmuen yinsamangting la ka om a? Balae tih ka pilnam loh, “Ka van uh tih, nang taengla koep ka pawk uh mahpawh,” a ti uh.
32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.
oila loh amah kah tanu cangen neh a haikang a hnilh nim? Tedae ka pilnam loh kai n'hnilh te khohnin tae lek mahpawh.
33 Hvor snildt du dog går til Værks for at søge dig Elskov! Du vænned dig derfor også til ondt i din Færd.
Lungnah tlap ham balae tih na longpuei na voelphoeng sak. Boethae te na khosing neh na cang khaw na cang mai.
34 Endog findes Blod på dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men på alle disse.
Khodaeng neh ommongsitoe kah hinglu thii he na mul dongah khaw a hmuh uh. Te boeih lalah pataeng umlawt dawk neh amih na hmuh moenih.
35 Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig." Se, med dig går jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke syndet."
Te phoeiah, “Tedae ommongsitoe ngawn tih a thintoek khaw kai lamloh mael coeng,” na ti. “Ka tholh pawh,” na ti dongah nang te kamah loh kam boe sak coeng he.
36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal også få Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;
Na longpuei te balae tih thovael ham muep na haam thil? Assyria kah yahbai bangla Egypt long khaw yah m'bai ni.
37 også derfra skal du gå med Hænder på Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de båder dig intet.
Te lamloh na pawk vaengah na kut te na lu ah na paengpoei ni. Na pangtungnah rhoek te BOEIPA loh a hnawt coeng dongah amih loh thaihtak sak mahpawh.
