Esajas 66

1 Så siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?

«Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Asmanlar Mening tǝhtim, Zemin bolsa ayaƣlirimƣa tǝhtipǝrimdur, Əmdi Manga ⱪandaⱪ ɵy-imarǝt yasimaⱪqisilǝr? Manga ⱪandaⱪ yǝr aramgaⱨ bolalaydu?

2 Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Ånd, og den, som bæver for mit Ord.

Bularning ⱨǝmmisini Mening ⱪolum yaratⱪan, ular xundaⱪ bolƣaqⱪila barliⱪⱪa kǝlgǝn ǝmǝsmidi? — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Lekin Mǝn nǝzirimni xundaⱪ bir adǝmgǝ salimǝn: — Mɵmin-kǝmtǝr, roⱨi sunuⱪ, Sɵzlirimni angliƣanda ⱪorⱪup titrǝk basidiƣan bir adǝmgǝ nǝzirimni salimǝn.

3 Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod, den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder,

Kala soyƣan kixi adǝmnimu ɵltüridu, Ⱪozini ⱪurbanliⱪ ⱪilƣan kixi itning boynini sundurup ɵltüridu; Manga ⱨǝdiyǝ tutⱪuqi qoxⱪa ⱪeninimu tutup bǝrmǝkqidur; Duasini ǝslitixkǝ huxbuy yaⱪⱪuqi mǝbudⱪimu mǝdⱨiyǝ oⱪuydu; Bǝrⱨǝⱪ, ular ɵzi yaⱪturidiƣan yollirini talliƣan, Kɵngli yirginqlik nǝrsiliridin hursǝn bolidu.

4 så vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

Xunga Mǝnmu ularning külpǝtlirini tallaymǝn; Ular dǝl ⱪorⱪidiƣan wǝⱨimilǝrni bexiƣa qüxürimǝn; Qünki Mǝn qaⱪirƣinimda, ular jawab bǝrmidi; Mǝn sɵz ⱪilƣinimda, ular ⱪulaⱪ salmidi; Əksiqǝ nǝzirimdǝ yaman bolƣanni ⱪildi, Mǝn yaⱪturmaydiƣanni tallidi».

5 Hør HERRENs Ord, I, som bæver for hans Ord: Således siger eders Brødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld: "Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, så vi kan se eders Glæde!" Men de skal blive til Skamme!

«I Pǝrwǝrdigarning sɵzi aldida ⱪorⱪup titrǝydiƣanlar, Uning deginini anglanglar: — «Silǝrni namimƣa [sadiⱪ bolƣanliⱪinglar] tüpǝylidin qǝtkǝ ⱪaⱪⱪanlar bolsa, Yǝni silǝrdin nǝprǝtlinidiƣan ⱪerindaxliringlar silǝrgǝ: — «Ⱪeni Pǝrwǝrdigarning uluƣluⱪi ayan ⱪilinsun, Xuning bilǝn xadliⱪinglarni kɵrǝlǝydiƣan bolimiz!» — dedi; Biraⱪ xǝrmǝndiliktǝ ⱪalƣanlar ɵzliri bolidu.

6 Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor HERREN øver Gengæld imod sine Fjender!

Anglanglar! — xǝⱨǝrdin kǝlgǝn quⱪan-sürǝnlǝr! Anglanglar! — ibadǝthanidin qiⱪⱪan awazni! Anglanglar! — Pǝrwǝrdigar Ɵz düxmǝnlirigǝ [yamanliⱪlirini] ⱪayturuwatidu!»

7 Før hun er i Barnsnød, føder hun, før end Veer kommer over hende, har hun en Dreng.

— Tolƣiⱪi tutmayla u boxinidu; Aƣriⱪi tutmayla, oƣul bala tuƣidu!

8 Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land til Verden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn.

Kimning muxundaⱪ ix toƣruluⱪ hǝwiri bardu? Kim muxundaⱪ ixlarni kɵrüp baⱪⱪan? Zemin bir hǝlⱪni bir kün iqidila tuƣidiƣan ix barmu? Dǝⱪiⱪǝ iqidila bir ǝlning tuƣuluxi mumkinmu? Qünki Zionning ǝmdila tolƣiⱪi tutuxiƣa, u oƣul balilirini tuƣdi!

9 Åbner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger HERREN. Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud.

Birsini boxinix ⱨalitigǝ kǝltürgǝn bolsam, Mǝn balini qiⱪarƣuzmay ⱪalamtim? — dǝydu Pǝrwǝrdigar, Mǝn Ɵzüm tuƣdurƣuqi tursam, baliyatⱪuni etiwetǝmdimǝn? — dǝydu Hudaying.

10 Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det,

Yerusalem bilǝn billǝ xad-huramliⱪta bolunglar; Uni sɵygüqilǝr, uning üqün huxallininglar! Uning üqün ⱪayƣu-ⱨǝsrǝt qǝkkǝnlǝr, Uning bilǝn billǝ xadliⱪ bilǝn xadlininglar!

11 for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.

Qünki silǝr uning tǝsǝlli beridiƣan ǝmqǝkliridin emip ⱪanaǝtlinisilǝr; Qünki silǝr ⱪanƣuqǝ iqip qiⱪisilǝr, Uning xan-xǝripining zorluⱪidin kɵnglünglar hursǝn bolidu».

12 Thi så siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød;

Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mǝn uningƣa taxⱪan dǝryadǝk aram-hatirjǝmlikni, Texip kǝtkǝn eⱪimdǝk ǝllǝrning xan-xǝrǝplirini sunup berimǝn; Silǝr emisilǝr, Silǝr yanpaxⱪa elinip kɵtürülisilǝr, Etǝktǝ ǝkilitilisilǝr.

13 som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.

Huddi ana balisiƣa tǝsǝlli bǝrgǝndǝk, Mǝn xundaⱪ silǝrgǝ tǝsǝlli berimǝn; Silǝr Yerusalemda tǝsǝlligǝ igǝ bolisilǝr.

14 I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans Fjender Vrede.

Silǝr bularni kɵrgǝndǝ kɵnglünglar xadlinidu, Sɵngǝkliringlar yumran ot-qɵptǝk yaxnap ketidu; Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ⱪoli Ɵz ⱪulliriƣa ayan ⱪilinidu, U düxmǝnlirigǝ ⱪǝⱨrini kɵrsitidu.

15 Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel i flammende Luer;

Qünki ƣǝzipini ⱪǝⱨr bilǝn, Tǝnbiⱨini ot yalⱪunliri bilǝn qüxürüxi üqün, Mana, Pǝrwǝrdigar ot bilǝn kelidu, U jǝng ⱨarwiliri bilǝn ⱪuyundǝk kelidu.

16 thi med Ild og med sit Sværd skal HERREN dømme alt Kød, og mange er HERRENs slagne.

Qünki ot bilǝn ⱨǝm ⱪiliq bilǝn Pǝrwǝrdigar barliⱪ ǝt igilirini soraⱪ ⱪilip jazalaydu; Pǝrwǝrdigar ɵltürgǝnlǝr nurƣun bolidu.

17 De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgå til Hobe, lyder det fra HERREN.

«Baƣqilar»ƣa kirix üqün pakizlinip, Ɵzlirini ayrim tutup, Otturida turƣuqining gepigǝ kirgǝnlǝr, Xundaⱪla qoxⱪa gɵxini, yirginqlik bolƣanni, jümlidin qaxⱪanlarni yǝydiƣanlar bolsa jimisi tǝng tügixidu — dǝydu Pǝrwǝrdigar.

18 Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed.

Qünki ularning ⱪilƣanliri ⱨǝm oyliƣanliri Mening aldimdidur; Biraⱪ barliⱪ ǝllǝr, ⱨǝmmǝ tilda sɵzlǝydiƣanlarning yiƣilidiƣan waⱪti kelidu; Xuning bilǝn ular kelip Mening xan-xǝripimni kɵridu;

19 Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.

Wǝ Mǝn ularning arisida bir karamǝt bǝlgini tiklǝymǝn; Ⱨǝm ulardin ⱪeqip ⱪutulƣanlarni ǝllǝrgǝ ǝwǝtimǝn; Nam-xɵⱨritimni anglimiƣan, xan-xǝripimni kɵrüp baⱪmiƣan Tarxixⱪa, Liwiyǝgǝ, oⱪyaqiliⱪta dangⱪi qiⱪⱪan Ludⱪa, Tubal, Gretsiyǝgǝ ⱨǝm yiraⱪ qǝtlǝrdiki arallarƣa ularni ǝwǝtimǝn; Ular ǝllǝr arisida Mening xan-xǝripimni jakarlaydu.

20 Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.

Xuning bilǝn Israillar «axliⱪ ⱨǝdiyǝ»ni pakiz ⱪaqilarƣa ⱪoyup Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ elip kǝlgǝndǝk, Xular bolsa, Pǝrwǝrdigarƣa atap beƣixliƣan ⱨǝdiyǝ süpitidǝ ⱪerindaxliringlarning ⱨǝmmisini ǝllǝrdin elip kelidu; Ularni atlarƣa, jǝng ⱨarwiliriƣa, sayiwǝnlik ⱨarwa-zǝmbillǝrgǝ, ⱪeqirlarƣa ⱨǝm nar tɵgilǝrgǝ mindürüp muⱪǝddǝs teƣimƣa, yǝni Yerusalemƣa elip kelidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.

21 Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger HERREN.

Ⱨǝm Mǝn ulardin bǝzilirini kaⱨinlar ⱨǝm Lawiylar boluxⱪa tallaymǝn — dǝydu Pǝrwǝrdigar.

22 Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra HERREN, således skal eders Afkom og Navn bestå.

Qünki Mǝn yaritidiƣan yengi asmanlar ⱨǝm yengi zemin Ɵzümning aldida daim turƣandǝk, Sening nǝsling ⱨǝm isming turup saⱪlinidu.

23 Hver Måned på Nymånedagen og hver Uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger HERREN,

Ⱨǝm xundaⱪ boliduki, yengi aymu yengi ayda, Xabat künimu xabat künidǝ, Barliⱪ ǝt igiliri Mening aldimƣa ibadǝt ⱪilƣili kelidu — dǝydu Pǝrwǝrdigar.

24 og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.

— Xuning bilǝn ular sirtⱪa qiⱪip, Manga asiyliⱪ ⱪilƣan adǝmlǝrning jǝsǝtlirigǝ ⱪaraydu; Qünki ularni yǝwatⱪan ⱪurtlar ɵlmǝydu; Ularni kɵydürüwatⱪan ot ɵqmǝydu; Ular barliⱪ ǝt igilirigǝ yirginqlik bilinidu.