Esajas 51

1 Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,

E HOOLOHE mai oukou ia'u, e ka poe hahai i ka pono, Ka poe hoi e imi ana ia Iehova; E nana oukou ma ka pohaku, kahi a oukou i kalaiia'i, A i ka lua hoi maloko o ke ana, kahi a oukou kohiia'i.

2 se til eders Fader Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange.

E nana hoi ma o Aberahama la, ko oukou kupuna, Ia Sara hoi i ka mea nana oukou i hanau; No ka mea, oia hookahi ka'u i hea aku ai, A hoopomaikai aku ia ia, a hoonui aku i kana.

3 Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør dets Ørk som Eden, dets Ødemark som HERRENs Have; der skal findes Fryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.

Pela no o Iehova e hoomaha mai ai ia Ziona, E hoomaha mai no i kona mau wahi neoneo a pau; A e hana no oia i kona waonahele, a like me Edena, A me kona waoakua e like me ka mahinaai a Iehova; Maloko olaila, e loaa no ka olioli a me ka hauoli, Ka hoolea ana, me ka leo o ke oli.

4 I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, lån mig Øre! Thi Lov går ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;

E hoolohe mai ia'u, e ko'u poe kanaka, E haliu mai ka pepeiao ia u, e ka lahuikanaka o'u; No ka mea, e laha aku no ke kanawai, mai o'u aku nei, A e hoolilo no wau i ko'u pono, i malamalama no na kanaka.

5 min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier på mig og længes efter min Arm.

Ua kokoke mai no ko'u pono, ua hele aku hoi ko'u ola, Na kuu lima no e hooponopono i kanaka; E kali no na mokupuni ia'u, a ma ko'u lima lakou e hilinai ai.

6 Løft eders Øjne mod Himlen og se på Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.

E alawa ae i ko oukou maka iluna a i ka lani, E nana hoi ma ka honua malalo; E holo aku auanei na lani, e like me ka uwahi, A e apulu no hoi ka honua, me he lole la, Pela no e make ai ka poe e noho ana maluna iho; Aka, e oia mau ana no ko'u ola, Aole hoi e pau ana ko'u pono.

7 Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers Hån, vær ikke ræd for deres Spot!

E hoolohe mai oukou ia'u, e ka poe ike i ka pono, E na kanaka hoi i loaa ko'u kanawai ma ko lakou naau; Mai makau oukou i ka hoowahawaha o kanaka, Mai weliweli hoi i ka lakou olelo hoino ana.

8 Som en Klædning skal Møl fortære dem, Orm fortære dem som Uld, men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.

No ka mea, e ai no ka mu ia lakou, me he lole la, E ai no hoi ka huhu ia lakou e like me ka hulu hipa: Aka, e mau loa ana no ko'u pono, a i ke ao pau ole, A me ko'u ola hoi, mai keia hanauna, a ia hanauna aku.

9 Vågn op, vågn op, HERRENs Arm, og ifør dig Styrke, vågn op som i henfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab, gennembored Dragen,

E ala, e ala, e aahu i ka ikaika, e ka lima o Iehova; E ala, e like me ia i na la mamua, I na hanauna kahiko loa aku hoi. Aole anei oe ka mea nana i okioki ia Rahaba? A hou iho no hoi i ka moonui?

10 mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?

Aole anei oe ka mea nana i hoomaloo i ke kai? I na wai hoi o ka hohonu nui? A hoolilo hoi i na wahi hohonu o ke kai, I alanui e hele ai ka poe i hoolapanaiia?

11 HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.

E hoi mai no hoi ko Iehova poe i hoolapanaiia, E hele mai no lakou i Ziona me ke oli; He hauoli mau loa maluna o ko lakou mau poo: E loaa no ia lakou ka olioli, a me ka hauoli, A e hee loa aku no ke kaumaha, a me ke kaniuhu.

12 Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

Owau, owau no ka mea nana oukou e hoomaha aku; Owai hoi oe, i makau aku ai oe i ke kanaka, i ka mea e make ana, A i ke keiki a ke kanaka hoi, i ka mea e lilo ana i mauu?

13 at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?

A hoopoina hoi ia Iehova, i ka Mea nana oe i hana, A hohola ae la hoi i na lani, a hookumu i ka honua, A makau mau loa no hoi oe i na la a pau, No ka inaina o ka mea hooluhi, Ina paha ia e makaukau e luku iho? Auhea hoi ka inaina o ka mea hooluhi?

14 Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graven eller mangle Brød,

Wikiwiki ae la ke pio kulou, i weheia'i oia, I ole ia o make maloko o ka lua, I pau ole hoi kana berena.

15 så sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, så Bølgerne bruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

Aka, owau no Iehova, kou Akua, Ka mea nana i hookupikipikio ke kai, A halulu mai la kona mau ale, O Iehova o na kaua kona inoa.

16 jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Hånds Skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til Zion: "Du er mit Folk."

Ua hahao no wau i ko'u mau huaolelo iloko o kou waha, A ua uhi aku ia oe i ke aka o ko'u lima, Me ka makia aku i na lani, a me ka hookumu i ka honua, I olelo aku au ia Ziona, O oe no ko'u poe kanaka.

17 Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af HERRENs Hånd fik rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste Dråbe.

E ala e ala, e ku iluna, e Ierusalema, Ka mea i inu ma ka lima o Iehova, i ke kiaha o kona inaina; Ua inu no oe i ke kiaha bola e hikaka ai, Ua inu oe a moni loa hoi ilalo.

18 Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn, hun fostred, greb ingen hendes Hånd.

Aole mea e alakai ia ia o na keikikane a pau ana i hanau ai; Aohe mea lalau i kona lima o na keikikane a pau ana i hanai ai a nui.

19 To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Våde, Hunger og Sværd - hvo trøster dig?

Ua hiki mai keia mau mea elua maluna ou; Owai hoi ka mea minamina ia oe? O ka neoneo a me ka make, O ka wi a me ka pahikaua; Ma owai la hoi au e hoomaha aku ai ia oe?

20 Ved alle Gadehjørner lå dine Sønner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.

Ua maule kau mau keikikane, Ke kaa nei no ma na poo o na alanui a pau, E like me ka bipi hihiu maloko o ka upena; Ua hoopihaia lakou i ka inaina o Iehova, I ka paipai ana hoi o kou Akua.

21 Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:

Nolaila, e hoolohe mai oe i keia, e ka mea popilikia, A ona hoi, aole nae i ka waina:

22 Så siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hånd, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bæger;

Penei ka olelo ana mai a Iehova, kou Haku, O kou Akua hoi, nana e kokua i kona poe kanaka: Aia hoi, ua lawe au i ke kiaha e hikaka ai, mai kou lima aku, I ke kiaha bola hoi o ko'u inaina, Aole oe e inu hou.

23 og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: "Bøj dig, så vi kan gå over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmænd.

Aka, e waiho aku au ia mea iloko o ka lima o ka poe hookaumaha ia oe, O ka poe i olelo ia oe, E moe ilalo, i hele aku makou maluna ae; A ua hoomoe oe i kou kua e like me ka lepo, Me he alanui la hoi, no ka poe i hele ae.