Esajas 48

1 Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

Israel ming la a khue Jakob imkhui neh Judah tui lamkah aka thoeng tih Yahovah ming neh aka toemngam rhoek loh hnatun uh. Israel Pathen a phoei uh khaw oltak nen pawt tih duengnah nen bal moenih.

2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

Khopuei cim lamloh khue uh tih Israel Pathen, caempuei BOEIPA kah a ming dongah hangdang uh.

3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

Hnukbuet lamloh ka puen daengrhae coeng tih ka ka lamloh ha thoeng coeng. Te dongah amih te ka yaak sak tih thaeng ka saii vaengah ni a phoe uh pueng.

4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.

Na mangkhak khaw, na rhawn kah thi tharhui te khaw, na tal kah rhohum te khaw ka ming ta.

5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."

Te dongah ni hlamat lamloh nang taengah ka puen tih, a puek hlanah nang kan yaak sak. Ka tloh a saii tih ka mueithuk neh ka tuisi neh amih a uen na ti lah ve.

6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

Na yaak tangtae te boeih hmu van lah. Nangmih tah na puen uh mahpawt nim? A kueinah tih na ming pawt te khaw a thai la nang kan yaak sak pawn ni.

7 nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."

Tahae kah a suen uh khaw daengrhae daengkhoi lamkah moenih. A khohnin hlanah na yaak pawt te khaw ka ming coeng tarha na ti ve.

8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

Na yaak noek bal moenih, na ming noek bal moenih. Daengrhae daengkhoi lamkah ni na hna a khui voel pawh. Hnukpoh koi neh na hnukpoh te khaw, bungko khui lamloh boekoek la nang ng'khue te khaw ka ming.

9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.

Ka ming ham ni ka thintoek khaw ka hlawt. Te vaengah kamah kah koehnah te nang taeng lamkah loh ka yueh coeng dae nang aka saii ham moenih.

10 Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.

Nang te kan cilpoe dae cak banglam pawt tih phacip phabaem kah hmai-ulh nen ni nang kan coelh he.

11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

Kamah ham pai ni, kamah ham pai ni ka saii dae balae tih a poeih uh. Ka thangpomnah khaw a tloe la ka pae mahpawh.

12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.

Jakob neh kamah kah ka khue Israel loh kai taengah he hnatun lah. Kai tah amah la ka om tih lamhma khaw kamah, lamhnuk khaw kamah coeng ni.

13 Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.

Ka kut loh diklai a suen tih ka bantang kut loh vaan a phayai. Amih te ka khue tih tun paiuh.

14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.

Nangmih te boeih coi uh thae lamtah hnatun uh lah. Amih taengah aka puen pah khaw unim? Te rhoek te BOEIPA amah loh lungnah dongah Babylon te a kutnaep neh Khalden te a bantha neh a saii ni.

15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

Kai kamah loh ka thui dongah anih te ka khue. Anih te ka khuen vetih a longpuei thaihtak ni.

16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.

Kamah taengah ha mop lamtah hnatun laeh. He tah a lu lamkah neh a huephael kah moenih. Amah a om tue lamkah ni pahoi ka thui coeng. Tahae ah khaw ka Boeipa Yahovah kah a Mueihla nen ni kai n'tueih.

17 Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

Nang aka tlan BOEIPA neh Israel kah a cim loh, “Kai tah nang hoeikhang sak ham aka cang puei tih, longpuei kah na caeh koi dongah nang aka hoihaeng Yahovah na Pathen ni.

18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

Ka olpaek te na hnatung dawk nen mah na ngaimongnah loh tuiva bangla, na duengnah loh tuipuei tuiphu bangla om coeng.

19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.

Nang kah tiingan khaw laivin bangla om coeng tih na ko khuikah na cadil rhoek khaw cangtham bangla pat tlaih pawh. A ming khaw kamah mikhmuh lamloh phae tlaih pawh.

20 Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

Babylon lamloh coe uh laeh. Khalden lamloh yong uh laeh. Tamlung ol neh puen uh lamtah yaak sak uh laeh. He he diklai khobawt la khuen uh. BOEIPA loh a sal Jakob a tlan coeng,” tiuh.

21 lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."

Amih te imrhong longah a caeh puei dae a halthi uh moenih. Lungpang khui lamkah tui te amih ham a sih sak tih lungpang a paeng vaengah tui khaw phuet,” a ti.

22 De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

Halang rhoek taengah rhoepnah om mahpawh. BOEIPA loh a thui.