Esajas 45
1 Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:
Angmah situi to bawh moe, a bantang ban ka patawn ih, Cyrus khaeah, prae kaminawk boih a hmaa ah akun hanah, Angraeng mah, siangpahrangnawk ih khukbuen to khring pae moe, khongkhanawk to khah han ai ah, ahmaa ah khongkha hnetto paong pae ah, tiah thuih;
2 Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.
na hmaa ah ka caeh moe, kangkoih ahmuennawk to ka toengsak han; sumkamling hoiah sak ih khongkhanawk to ka phraek moe, takraenghaih sumboengnawk to ka khaeh pae han.
3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
Kai loe Angraeng, Israel Sithaw, ahmin hoiah nangcae kawkkung ah ka oh, tiah na panoek o thai hanah, kaving thung ih hmuennawk to kang paek moe, panoek ai ih ahmuen ah kanghawk angraenghaih doeh kang paek o han.
4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
Cyrus, ka tamna Jakob hoi ka qoih ih Israel pongah ni, nang to ahmin hoiah kang kawk; toe kai hae nang panoek ai, toe na hmin hoihaih to kang paek.
5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
Kai loe Angraeng ah ka oh, kalah roe om ai, kai ai ah loe Sithaw om ai; Kai hae nang panoek ai, toe na kaeng to kacakah kang zaeng pae.
6 så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
Ni tacawthaih hoi niduem khoek to, kaminawk mah kai ai ah loe kalah Sithaw roe om ai, tiah panoek o tih. Kai loe Angraeng ah ka oh, kai pacoengah kalah mi doeh om ai boeh.
7 Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
Aanghaih to ka ohsak moe, vinghaih doeh ka sak; angdaehhaih ka sak moe, amrohaih doeh ka sak; hae hmuennawk boih loe Kai, Angraeng mah ni ka sak.
8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden åbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.
Nangcae vannawk, ranui bang hoiah kho angzo oh; toenghaih loe van bang hoiah kho baktiah angzosak nasoe; long hae am-ong nasoe loe, pahlonghaih thingthai to athai nasoe; toenghaih loe nawnto tacawt tahang nasoe; Kai, Angraeng mah to hmuen to ka sak boeh.
9 Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår af Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk: "Du har ikke Hænder!"
Angmah Sahkung hoi angzoeh kami loe khosak bing! Anih loe long ah kaom kakoi long laom baktiah ni oh. Amlai long mah laom sahkung khaeah, Timaw na sak? tiah naa thai tih maw? To tih ai boeh loe kai sahkung loe ban tawn ai, tiah thui thai tih maw?
10 Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin Moder: "Hvad kan du føde?"
Nawktanawk mah ampa hanah, Kawbaktih hmuen maw na sak? To tih ai boeh loe amno hanah, Kawbaktih hmuen maw na tapen? tiah thui kami loe khosak bing!
11 Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!
Angraeng, nihcae Sahkung, Ciimcai Israel Sithaw mah hae tiah thuih; angzo han koi hmuennawk, ka capanawk kawng hoi ban hoi ka sak ih hmuennawk kawng pongah, nangcae mah lok nang dueng o han om ai.
12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
Long loe kai mah ni ka sak, a nuiah kaom kami doeh ka sak; Kaimah ih ban hoi roe ah vannawk to ka payuengh moe, cakaehnawk to lok ka paek boih.
13 det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
Toenghaih hoiah anih to ka pathawk tahang, anih caehhaih loklamnawk to ka hnuksak boih han; anih mah ka vangpui to sah ueloe, atho paek ai, tangqum paekhaih doeh om ai ah, naeh ih kaminawk to loisak tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
14 Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
Angraeng mah hae tiah thuih; Izip prae ah hak o ih hmuenmaenawk, Ethiopia kaminawk hoi somsang kahoih kaminawk mah hmuenmae zawhhaih hoiah hak o ih hmuennawk to nangcae khaeah pha tih, to hmuennawk loe nangcae ih hmuen ah om tih; nihcae loe qui hoi pathlet pacoengah, nangcae hnukah bang o tih; nangcae hmaa ah tabok o ueloe, nangcae khaeah, Sithaw loe oh tangtang; to Sithaw ai ah loe kalah Sithaw roe om ai, tiah nangcae khaeah tahmenhaih hni o tih.
15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!
Aw Israel Sithaw hoi pahlongkung, nang loe kamtueng ah kaom ai Sithaw ah na oh.
16 Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe går Gudemagerne om med Skændsel.
Krang sah kaminawk loe palungboeng o ueloe, azat o boih tih; azathaih hoiah ahmin sae o tih.
17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.
Toe Israel loe Angraeng mah pahlong tih, dungzan pahlonghaih to hnu tih; azathaih tong mak ai, dungzan khoek to azathaih hoi palungboenghaih om mak ai boeh.
18 Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
Vannawk sahkung, Angraeng mah hae tiah thuih; Long loe Sithaw angmah sak moe, a caksak; azom pui ah oh hanah long hae sah ai; kami oh han ih ni a sak; Kai loe Angraeng ni, Angraeng kalah mi doeh om ai.
19 Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.
Kai loe tamquta hoi lok ka thui ai moe, long vinghaih ahmuen hoiah doeh lok ka thui ai; Jakob ih caanawk khaeah, Atho om ai ah kai hae pakrong oh, tiah ka thui ai; Kai, Angraeng loe toenghaih to ka thuih moe, loktang lok ni ka thuih.
20 Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
Angzoh oh loe, maeto ah amkhueng oh; misa loih prae kaminawk boih, nawnto amkhueng oh; thing hoiah krang sah kaminawk, pahlong thai ai sithawnawk khaeah lawkthui kami loe, panoekhaih tidoeh tawn ai kami ah ni oh o.
21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.
Na tok sakhaih to angzo o haih ah loe thui oh; ue, kaminawk to kawk oh, lok nawnto thui o nasoe; canghnii hoiah hae hmuen kawng thui kami loe mi aa? To nathuem hoi kamtong mi mah maw thuih? Kai, Angraeng mah na ai maw ka thuih? Kai ai ah loe Sithaw kalah om ai; Kai loe katoeng Sithaw, pahlongkung ah ka oh; kai ai ah loe kalah Sithaw roe om ai.
22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;
Kai loe Sithaw ah ka oh, kai ai ah loe kalah Sithaw om ai boeh pongah, long boenghaih ah kaom kaminawk, kai hae na khen o ah loe pahlong ah om oh.
23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
Kami boih ka hmaa ah khokkhu cangkrawn o ueloe, palainawk boih mah lokkamhaih to sah o tih, tiah kaimah hoi kaimah lokkamhaih to ka sak boeh; ka pakha thung hoi tacawt toenghaih lok loe akoep ai ah amlaem let mak ai.
24 "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam."
Toenghaih hoi thacakhaih loe Angraeng ah ni oh, tiah kami boih mah thui o tih; Angraeng to misa ah suem kaminawk to anih khaeah angzo o ueloe, azathaih hoiah om o tih.
25 Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.
Toe Israel caanawk boih loe Angraeng pongah toenghaih to hnu o ueloe, lensawkhaih hoiah om o tih.
