Esajas 40

1 Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,

E HOOMAHA aku, e hoomaha aku oukou i ko'u poe kanaka, Wahi a ke Akua o oukou.

2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af HERRENs Hånd for alle sine Synder.

E olelo hoomaha aku i ko Ierusalema, E kahea aku hoi ia ia, ua pau kona kaua ana, Ua kalaia hoi kona hala; No ka mea, ma ka lima o Iehova, Ua loaa papalua ia ia no na hewa ona a pau.

3 I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

Ka leo o ka mea e kala ana, ma ka waonahele, E hoomakaukau oukou i alanui no Iehova, E hoopololei hoi ma ka waoakua, I kuamoo no ko kakou Akua.

4 Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

E hoopihaia'na na awawa a pau, A e hoohaahaaia'na na mauna a pau, a me na puu; E lilo no ka mea kekee i pololei, A me kahi puupuu i laumania.

5 Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet."

E hoikeia mai no ka nani o Iehova, A e ike pu aku no na kanaka a pau; No ka mea, na ka waha o Iehova i olelo mai.

6 Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

I mai la ka leo, E kala aku. I aku la ia, Heaha ka'u o kala'i? He mauu no na kanaka a pau, Ua like hoi kona nani a pau me ka pua o ke kula;

7 Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,

Mimino ka mauu, a mae wale ka pua, Ke pa mai ka makani o Iehova maluna ona; He oiaio no, he mauu keia poe kanaka.

8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."

Mimino ka mauu, a mae wale ka pua; Aka, o ka olelo a ko kakou Akua, e kupaa mau loa no ia.

9 Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!"

E ka mea hai i ka olelo maikai no Ziona, E pii aku oe iluna o ka mauna kiekie; E ka mea hai i ka olelo maikai no Ierusalema, E hookiekie oe i kou leo me ka ikaika; E hookiekie hoi, mai makau; E olelo ae i na kulanakauhale o ka Iuda, Aia hoi ko oukou Akua!

10 Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

Aia hoi, e hele mai ana ka Haku, o Iehova me ka ikaika, Na kona lima no e malama ia; Aia hoi, me ia pu no kana uku mai, A o kana ukuhuna hoi ma kona alo.

11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.

E hanai no oia i kana ohana me he kahuhipa la; E hoiliili no hoi i na keikihipa i kona lima, A hiipoi hoi ia lakou ma kona poli, A alakai i ka poe hanai waiu.

12 Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?

Owai ka mea i ana i na wai maloko o ka poho o kona lima? A ana aku hoi i na lani ma ke kikoo, A ana no hoi i ka lepo o ka honua iloko o ka mea ana, A kaupaona i na kuahiwi ma na mea kaupaona, A me na mauna hoi maloko o na paonakaulike?

13 Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?

Owai ka mea i alakai i ka Uhane o Iehova, A noho i kakaolelo nona, a ao aku ia ia?

14 Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

Me wai la oia i kukakuka pu ai? Nawai hoi i ao aku ia ia, A kuhikuhi hoi ia ia i ke ia ala o ka pono, A hoike aku ia ia i ke ala o ka naauao?

15 Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Aia hoi, ua like na lahuikanaka, me ke kulu hookahi o ka bakeke, A ua manaoia hoi o like me ka huna lepo uuku maloko o na mea kaulike; Kaikai oia i na aina me he mea uuku la.

16 Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

Aole i nui o Lebanona i mea puhi, Aole hoi i nui kolaila holoholona, i mea mohaikuni.

17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Me he mea ole la na lahuikanaka a pau imua ona, A ua manaoia lakou e ia ua uuku iho i ka ole, He mea lapuwale loa hoi.

18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

Me wai oukou e hoohalike ai i ke Akua? Heaha ka mea like, e hoohalike ai oukou me ia?

19 Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden.

O ka mea hana, hoohehee no oia i akuakii, A o ka mea hana gula, hohola ae la oia i ke gula maluna o ia mea, A hana hoi i na kaula kala.

20 Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.

A o ka mea loaa ole ka mohai no ka hune, Wae no oia i wahi laau popo ole; A imi aku la i kahuna akamai i ka hana, Nana e hoomakaukau i akuakii kalaiia naueue ole.

21 Ved I, hører I det ikke, er det. ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

Aole anei oukou i ike, aole hoi i lohe? Aole anei i haiia mai ia oukou mai kinohi mai? Aole anei oukou i hoomaopopo, mai ka hookumu ana o ka honua?

22 Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

Oia no ke noho ma ka poai o ka honua, A ua like hoi kolaila poe e noho ana me na uhini; Nana no e hoopalahalaha aku na lani me he paku la, A hohola no hoi lakou me he hale lole la, kahi e noho ai.

23 Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

Oia ke hoolilo i na'lii i mea ole, A me na lunakanawai o ka honua, me he mea lapuwale la.

24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort.

He oiaio, aole lakou e kanuia, Ho oiaio, aole lakou e luluia, He oiaio, aole e paa ka lakou kumu maloko o ka honua; A e puhi mai Oia maluna o lakou, a e mae wale lakou, A e lawe no ka puahiohio ia lakou me he opala la.

25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

Me wai la hoi oukou e hoohalike ai ia'u? A e like au me wai? wahi a ka Mea Hemolele.

26 Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

E alawa ae i ko oukou mau maka iluna, E nana hoi i ka Mea nana i hana i kela mau mea, Alakai aku no oia i ko lakou lehulehu a pau ma ka helu ana. Hea aku no oia ia lakou a pau ma ka iuoa, No ka nui loa o kona mana, a me ka mana loa o kona ikaika; Aohe mea o lakou i nalowale.

27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."

No ke aha la oe e olelo ai, o Iakoba, A kamailio iho, e ka Iseraela, Ua hunaia ko'u ala, mai o Iehova aku, Ua hoaloia ko'u hoaponoia mai ko'u Akua aku?

28 Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

Aole anei oe i ike, aole anei oe i lohe? O ke Akua mau loa o Iehova, O ka mea nana i hana i na kukulu o ka honua; Aole ia e maule, aole hoi e luhi; Aohe mea e hiki ke hoomaopopo i kona ike.

29 han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

Nana no i haawi i ka ikaika i ka mea i maule; A o ka mea ikaika ole, hoomahuahua no ia i ka ikaika.

30 Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

E maule auanei ka poe ui, a e maloeloe hoi, E kulanalana loa no na kanaka hou:

31 ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

Aka, o ka poe hilinai aku ia Iehova, e ulu hou no ko lakou ikaika; E pii eheu aku no lakou iluna, e liko me na aito; E holo no lakou, aole hoi e maloeloe, E hele mua no lakou, aole hoi e maule.