< Esajas 4 >

1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"
Xu küni yǝttǝ ayal bir ǝrni tutuwelip, uningdin: — «Biz ɵz nenimizni yǝymiz, ɵz kiyim-keqǝklirimizni kiyimiz; pǝⱪǝt bizni rǝswaliⱪtin halas ⱪilix üqün, bizni namingizƣa tǝwǝ ⱪilixingizni ɵtünimiz!» — dǝydu.
2 På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.
Xu küni «Pǝrwǝrdigarning xehi» uning güzǝlliki ⱨǝm xǝripini kɵrsǝtküqi bolidu, Zemin bǝrgǝn mewǝ bolsa, Ⱪeqip ⱪutulƣan Israildikilǝrgǝ xɵⱨrǝt wǝ güzǝllik kǝltüridu.
3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,
Ⱨǝm xundaⱪ ix boliduki, Zionda ⱪalƣanlar, Yerusalemda tohtitilƣanlar, Yǝni Yerusalemda ⱨayat dǝp tizimlanƣanlarning ⱨǝmmisi pak-muⱪǝddǝs dǝp atilidu.
4 når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.
Xu qaƣda Rǝb adalǝt yürgüzgüqi roⱨ ⱨǝm kɵydürgüqi roⱨ bilǝn, Zion ⱪizlirining pasiⱪliⱪini yuyup, Yerusalemning ⱪan daƣlirini tazilaydu.
5 Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække
Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar kündüzdǝ Zion teƣidiki ⱨǝrbir ɵy, Xundaⱪla barliⱪ ibadǝt sorunlarning üstigǝ is-tütǝk wǝ bulut, Kǝqtǝ bolsa ot yalⱪunining julasini yaritidu; Qünki xan-xǝrǝpning üstidǝ sayiwǝn bar bolidu.
6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.
Xu küni, kündüzdǝ tomuz issiⱪⱪa sayǝ ⱪilidiƣan, Hǝtǝrdin panaⱨlinidiƣan, boran-yamƣurlarƣa dalda bolidiƣan bir sayiwǝnlik kǝpǝ bolidu».

< Esajas 4 >