Esajas 4

1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"

I A la la, e lalau aku no na wahine ehiku i ke kanaka hookahi, me ka olelo aku, E ai no makou i ka makou ai iho, A e komo no i ko makou lole; Ina e kapaia mai makou ma kou inoa, I mea e pau ai ko makou hoinoia.

2 På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

Ia la la, e puka mai ai ka Laia o Iehova, He hanohano, a he nani no hoi, E nani io no ka hua o ka aina, a me ka maikai, No ka poe i pakele o ka Iseraela.

3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

A o ka mea i koe ma Ziona, A o ka mea i waihoia ma Ierusalema, E kapaia oia he hemolele, O na mea a pau i kakau pu ia me ka poe e ola ana ma Ierusalema;

4 når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.

A pau ka pelapela o na kaikamahine a Ziona i ka holoiia e ka Haku, A pau no hoi ke koko o Ierusalema i ka hemo, mai ona aku la, Ma ka mana o ka hoopono, A me ka mana o ke aa ana.

5 Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

Alaila, na Iehova no e hana, Maluna o na wahi a pau o ka mauna Ziona, A maluna hoi o na aha halawai ona, I ao i ka la, a me ka uwahi, A i malamalama o ke ahi lapalapa i ka po; No ka mea, e kau mai no ka malu maluna o na mea nani a pau.

6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.

He halelewa no e malu ai i ke ao, no ka wela, He puuhonua, a he wahi malu hoi, No ka ino, a me ka ua.