< Esajas 35 >

1 Ørken og hede skal fryde sig, Ødemark juble og blomstre;
‌ʻE fiefia ʻae toafa mo e potu lala koeʻuhi ko kinautolu, pea ʻe fiefia ʻae potu liʻaki, pea fisi ʻo hangē ko e lose.
2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs Herlighed skuer de, vor Guds Højhed.
‌ʻE fisi lahi ia, pea fiefia ʻi he fiefia mo e hiva: ʻe foaki ki ai ʻae nāunau ʻo Lepanoni, ko e lelei ʻo Kameli mo Saloni: te nau mamata ki he nāunau ʻo Sihova, mo e lelei lahi ʻo hotau ʻOtua.
3 Styrk de slappe Hænder, lad de vaklende Knæ blive faste,
Mou tokoni ki he nima vaivai, pea poupou ʻae tui ʻoku fengataliʻaki.
4 sig til de ængstede Hjerter: Vær stærke, vær uden Frygt! Se eders Gud! Han kommer med Hævn, Gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.
Ke ke pehē kiate kinautolu ʻoku loto manavasiʻi, “Ke mou mālohi, ʻoua ʻe manavahē: vakai, ʻe hāʻele mai homou ʻOtua mo e tautea, ʻio, ʻae ʻOtua ʻaki ʻae totongi; te ne hāʻele mai ʻo fakamoʻui ʻakimoutolu.”
5 Da åbnes de blindes Øjne, de døves Ører lukkes op;
Pea ʻe toki fakaʻā ʻae mata ʻoe kui, pea ʻe fakaava mo e telinga ʻoe tuli.
6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi Vand vælder frem i Ørkenen, Bække i Ødemark;
Pea ʻe toki hopohopo ʻae tangata ketu ʻo hangē ko e hainite, pea ʻe hiva ʻae ʻelelo ʻoe noa: koeʻuhi ʻe tupu ʻi he toafa ʻae ngaahi vai, mo e ngaahi vaitafe ʻi he potu lala.
7 det glødende Sand bliver Vanddrag, til Kildevæld tørstigt Land. I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, på Strudsenes Enemærker gror Rør og Siv.
Pea ʻe hoko ʻae kelekele mōmoa ko e anovai, mo e fonua fieinu ko e ngaahi matavai: pea ko e nofoʻanga ʻoe fanga talākoni, ʻi he potu naʻe taki taha tokoto ai, ʻe tupu ai ʻae mohuku mo e kaho mo e mohuku ʻoe ano.
8 Der bliver en banet Vej, den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild.
Pea ʻe ʻi ai ʻae hala motuʻa, pea mo e hala, pea ʻe ui ia ‘Ko e Hala ʻoe Māʻoniʻoni;’ ʻe ʻikai ʻalu ai ʻae taʻemaʻa; ka e tuku ia kiate kinautolu ni: pea neongo ko e vale ʻae kakai fononga ʻe ʻikai te nau hē ai.
9 På den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den,
‌ʻE ʻikai ʻi ai ha laione, pea ʻe ʻikai ʻalu hake ki ai ha manu fekai, ʻe ʻikai ʻilo ia ʻi ai; ka ʻe ʻeveʻeva ai ʻae kakai kuo huhuʻi:
10 HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.
Pea ʻe foki mai ʻae kakai kuo huhuʻi ʻe Sihova, ʻo haʻu ki Saione mo e ngaahi hiva, mo e fiefia taʻengata ʻi honau ʻulu: te nau maʻu ʻae fiefia mo e nekeneka, pea ʻe puna atu ʻae mamahi mo e toʻe.”

< Esajas 35 >