Esajas 35

1 Ørken og hede skal fryde sig, Ødemark juble og blomstre;

Radovaæe se tome pustinja i zemlja sasušena, veseliæe se pustoš i procvjetati kao ruža.

2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs Herlighed skuer de, vor Guds Højhed.

Procvjetaæe obilno, i veseliæe se radujuæi se i popijevajuæi; slava Livanska daæe joj se i krasota Karmilska i Saronska; ta æe mjesta vidjeti slavu Gospodnju, krasotu Boga našega.

3 Styrk de slappe Hænder, lad de vaklende Knæ blive faste,

Ukrijepite klonule ruke, i koljena iznemogla utvrdite.

4 sig til de ængstede Hjerter: Vær stærke, vær uden Frygt! Se eders Gud! Han kommer med Hævn, Gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.

Recite onima kojima se srce uplašilo: ohrabrite se, ne bojte se; evo Boga vašega; osveta ide, plata Božija, sam ide, i spašæe vas.

5 Da åbnes de blindes Øjne, de døves Ører lukkes op;

Tada æe se otvoriti oèi slijepima, i uši gluhima otvoriæe se.

6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi Vand vælder frem i Ørkenen, Bække i Ødemark;

Tada æe hromac skakati kao jelen, i jezik nijemoga pjevaæe, jer æe u pustinji provreti vode i potoci u zemlji sasušenoj.

7 det glødende Sand bliver Vanddrag, til Kildevæld tørstigt Land. I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, på Strudsenes Enemærker gror Rør og Siv.

I suho æe mjesto postati jezero, i zemlja sasušena izvori vodeni, u stanu zmajevskom, po ložama njihovijem, biæe trava, trska i sita.

8 Der bliver en banet Vej, den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild.

I ondje æe biti nasap i put, koji æe se zvati sveti put; neæe iæi po njemu neèisti, nego æe biti za njih; ko uzide njim, ni lud neæe zaæi.

9 På den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den,

Neæe ondje biti lava, i ljuta zvijer neæe iæi po njemu, niti æe se ondje naæi, nego æe hoditi izbavljeni.

10 HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.

I koje iskupi Gospod, vratiæe se i doæi æe u Sion pjevajuæi, i vjeèna æe radost biti nad glavom njihovom, dobiæe radost i veselje, a žalost i uzdisanje bježaæe.